Havørred – de danske lystfiskeres ynglingsfisk
Havørred. Hvad kan den? Hvad vil vi med den og og hvem er vi i jagten på denne populære fiskeart?
Spørgsmålene bliver besvaret vidt forskelligt. Af logiske årsager naturligvis. Lystfiskere og sportsfiskere imellem, er vidt forskellige.
Men er havørreden en gåde? Er denne kamæleon af en fisk, ikke det den er og det den altid har været?
En havørred er en havørred
Smolten, den lille fisk som endnu ikke har valgt gren, art og vej i livet. Enten sat ud via. menneskehånd eller født i et af de utallige danske vandløb.
Vælger den søen, bliver den til en søørred, havet – en havørred, bliver den i åen, kaldes den for bækørred. Men ingen ved med sikkerhed, om nogle er det ene eller andet hele livet igennem…
Når landets befolkning med hang til kystfiskeri, fjordfiskeri eller åfiskeri, begiver sig ud mod nye eventyr for at virkeliggøre drømmen om den første, næste eller største havørred, er der ofte flere bevæggrunde for dette.
Frihed – ro – jagt – fangst – natur – liv – vandet – sammenhold – lyde – dufte – havørred.
Det ovenstående er en del af den sunde, røde tråd indenfor det at være lystfisker, men tiderne ændrer sig og det er nu langt fra alle der drives, af de nævnte livs-kvalitets-givende grunde.
De mere moderne tider byder for mange, på nogle lidt andre motivations-faktorer. For eksempel faktorer såsom anerkendelse, salg af produkter og uren, benhård selv-promovering. Hovedsageligt via. sociale medier.
De sider af lystfiskeriet og sportsfiskeriet, giver desværre ofte indholdsløse og knap så dybdegående opslag, fortællinger og fangstrapporter. Det er som om, at hobbyen er blevet en form for potens-fremmende og selvtillids-boostende fritidsaktivitet, for enhver med personlige-problemstillinger etc.
En havørred er en havørred. Men den gøres ofte til mere end den er. Havørreden er fantastisk i sig selv, men også en fisk – ikke mere end det.
Nogle lystfiskere tror i dag, at de er mere end andre. For eksempel fordi de fisker med flue efter den havgående ørred. Det er vanvittigt at man kan bilde sig selv ind, at måden man fanger en fisk på, gør en bedre eller mere dygtig. Men sådan er mennesker, så det vanvittige er normalen her.
Igen glemmer man at en havørred er en havørred.
Det er den agn ørrreden får serveret ude i vandet den hugger på og ikke, med hvad, fluen kom derud – fluestang eller spinnestang.
Når ørreden er ude i havet eller i fjorden, spiser den bl.a. sild, tobis, brisling, kutling, ålekvabber, krabber, hundestejler, rejer, tanglopper, diverse insekter, diverse bløddyr med flere…
De mange fødeemner gør, at lystfiskeren kan vælge imellem et utal af fiskeredskaber og agn når den skal fanges. Vælger han eller hun den rigtige agn, på det rigtige tidspunkt, er det rigtig godt gået uanset valg.
Fiskesnobberi, kan meget vel være alt-ødelæggende for freden, som dog stadig eksisterer og kan findes ved vandet, med en fiskestang i hånden. Men hvor længe. Jeg bryder mig ikke om retningen vi bevæger os i.
Der er flere ting der gøres delvist komplicerede indenfor verdenen, kystfiskeri. Læs også om det at have ejerfornemmelser forbundet med en fiskeplads: Sportsfiskere og lystfiskere…
Tilbage til den gamle og sunde drøm
Det ikke at have et kamera med, ikke at medbringe telefonen, men derimod indprente billederne af fisk og natur i hovedet. Det ikke at blive forstyrret eller lade sig forstyrre unødigt. Det at være 100% tilstede med sig selv, en ven og vandet, er nu – mere end nogensinde – vigtigt at vende tilbage til. Både for os selv, men også for naturen. Hvis det kun handler om at fange og om tage dele billeder til fremvisning for andre, så har vi tabt noget i os selv. Hvis ikke glæden findes i den der fisker, i fiskeriet ved vandet, hvorfor så være der?
Hvor glad bliver man for selve fangsten, i forhold til det at vise andre at man har fanget?
Idéen med lystfiskeriet kan være borte, når målet med en fangst ikke er at bringe glæde i eget sind, men derimod en falsk selvtilfredshed, som skal boostes udefra af andre.
Hvad er effekten og er der et korthus som kan vælte?
Alle kan fiske. Det kræver ikke nogen uddannelse eller dyrt udstyr. Derfor er lystfiskeri også en af de mest benyttede hobbyer i Danmark.
Hvis lystfiskeri er til for at fremme folks afhængighed af opmærksomhed, frem for det at få sund ro og adspredelse i sindet, kan det ende med at blive overdyrket. På den måde ment, at flere og flere oftere tager ud med fiskestang, kun for det formål, at fange og for at tage billeder. Både naturen og fiskebestanden kan derved have en chance for, at blive presset og udnyttet udover dennes kapacitet.
Jeg arbejder med lystfiskeri fuldtid, hver dag. Og det er min undskyldning for, at kroge og fange 2500-3000 havørreder om året. Som menneske syntes jeg ikke om, at lege med liv på den måde. Som lystfisker er jeg ekstatisk og fri.
Som menneske fortæller jeg mig selv, at jeg har en besynderlig hobby, men vælger at se bort fra det, både på grund af, at det er mit arbejde at finde og fange fisk, og derefter skrive om det. Men også fordi, det i mange tilfælde gør mig glad.
Ironien er, at jeg tager billeder, bruger det til mine hjemmesider og laver videoer til youtube, for at fremme min forretning. Men i nogle øjeblikke, er de grunde de samme, som alt det der ikke er sundt. Dog er det arbejde. Eller er det?
Har vi efterhånden gjort kystfiskeri og fjordfiskeri efter havørreder til mere end det er. Må vi selv vælge hvad vi bruger det til, og hvad der sundt?
Der eksisterer stadig en del mennesker, som går “stille med dørene” af de helt rigtige årsager. De er derude for at slappe af og måske fange en havørred til aftensmaden. Eller bare for at nyde synet af vidunderet, før den igen får sin frihed. Nogen er ude for at være i naturen – og selve fangst-delen, er derfor sekundær.
Der er mange svar og endnu flere spørgsmål derude…
/Jari
Følg også mine tanker og min glæde på youtube, hvor jeg både søger din anerkendelse og forsøger at dele fiskepladser, så du også kan fange flere havørreder i Danmark. Klik her…