Havbarsfiskeri med blink
Havbarsfiskeri med blink er simpelt og lige til at gå til… Når havbarsen har indfundet sig udfor stranden, molen eller havnen, er den altid i “hug-humør”. Er blinket i farven sølv eller farverne sølv/blå, er der aldrig rigtig tvivl om udfaldet – en kroget havbars.
Denne formidable rovfisk synes altid sulten, næsten uanset tid på dagen. Nattetimerne er nemlig i reglen knap så givende. Fra tidlig morgen og helt frem til skumringen og en time derefter, kan man opleve hugvillige havbars.
Ofte er det sådan, at jo større blinkene er, jo større er gennemsnitsstørrelsen på de havbars man fanger, set over en hel sæson. Havbarsen i billedet vejede 4,3 kg. og var 75 cm. lang. Jeg fangede den nord for Hanstholm fra land, med et blink på 40 gram. En snurrebasse NO 11. Et eksempel ud af mange.
Se gode fiskepladser til fangst af havbars her: Havbarspladser…
Havbarsfiskeri med blink – de vigtige detaljer
Det er vigtigt at kunne kaste langt. Derfor er tungere blink fordelagtige at bruge. Det er derfor også mindst ligeså vigtigt, at have en lang stang med høj kastevægt, samt en spole på hjulet helt fyldt op med line. Gerne et hjul fra størrelse 2500 og opefter.
Blinket på gerne have en bred krop. De aflange og tungere blink virker også, men er set over en hel sæson, ikke nær så effektive, som de bredere og eksempelvis mere livlige blink.
Brug altid brede og større trekroge. Det giver flere krogede havbars.
Hvilket mærke man bruger når det kommer til selve blinkene er irrelevant. Dog er de blink som kan hænge i vandet længere, før de falder til bunden og som samtidigt roterer i spinstoppet, at foretrække. Her kan nævnes Skruen, Fladbukken, Snurrebassen, Westin D360 Distance, samt mange, mange flere…
Nogle dage er havbarsene langt inde, andre dage er de langt ude. Derfor er det altid en god ide, at helgardere sig og medbringe grej til lange kast.
God fornøjelse med dit havbarsfiskeri med blink.
/Jari
Læs meget mere om havbars og havbarsfiskeri her: Havbars…