Simpelt skallefiskeri
Simpelt skallefiskeri, er en artikel om lystfiskeri i Danmark efter skaller. Fiskeriet er noget nær det bedste, når det kommer til opstartsfiskeri for de små. Under lystfiskeri efter skaller, er der tæt på fangstgaranti og konstant action. Begge dele noget, som er med til at introducere de små nybagte lystfiskere for gode resultater. Det i form af at fange og røre ved fisk. Behandlingen af fiskene der fanges, når den læres, kan være med til at bidrage til en fremtidig respekt for levende væsener i deres liv.
Skallen er ikke den mest delikate spisefisk vi har herhjemme, men nogen spiser den – dog et fåtal. Også af den grund er det vigtigt, at behandle fiskene skånsomt under fangst og genudsætning.
En ting er at vi sætter kroge i skallerne for sportens skyld, som altid er kontroversielt – og i med at vi, trods den viden stadig gør det – skal en anden ting være. at vi behandler dem ordentligt derudover… Mere om det længere nede i artiklen.
En del lystfiskere bruger skallen som agnfisk, til fangst af eksempelvis gedder, store ål og store aborrer.
Læs mere om ålefiskeri med agnfisk her: Sådan fanges de store ål…
Simpelt skallefiskeri – opstarten
En prop og et lod for at få proppen eller det tynde penneflåd til at stå oprejst og en krog, er alt der skal til. Dog skal der tilføjes agn, som enten kan være en ganske almindelig regnorm, en majs fra dåse, et stykke brød eller en klump dej.
Små kroge er vejen frem, da skallerne ikke har store munde. Det at børnene kan se proppen forsvinde og vide, at det er nu der skal reageres, tilføjer fiskeriet spænding og intensitet. Det faktum gør sig ofte også gældende for voksne i øvrigt.
En lille fisketang på 5-7 fod er rigeligt til fiskeriet. Evt. med en kastevægt på maksimum 10 gram. Et hjul i alt fra størrelse 1000 til 2500 er ligeledes rigeligt. Samt nylonline på max. 0.25 mm. eller en fletline på max. 0.10 mm.
De fleste søer og åer, hvis ikke alle, indeholder skaller. Flere fjorde ligeså. Her er bl.a. tale om Ringkøbing Fjord, Randers Fjord og Stadil Fjord og Nissum Fjord. På Bornholm kan man fange skaller i flere havne. Bl.a. Nexø Havn…
Læs mere om lystfiskeri på Bornholm her: Lystfiskeri på Bornholm…
Pas på skallerne
Skallerne er ligeså vigtige for søens balance som gedder, aborrer, sudere og ål m.m. Dog er de utrolig modstandsdygtige overfor det meste, bortset fra menneskelig indblanden, som det er med så mange dyr, fisk og planter etc.
Man kan bruge et net, når skallen skal landes. På den måde løftes den ikke unødigt op i munden, når krogen skal tages ud. Desuden er det fornuftigt at medbringe en krogløser f.eks. i form af en tang…
Har man ikke et net, er det en fordel at få fat i skallen hurtigt, hårdt og kontant, men ikke for hårdt. Det så den ikke spræller unødigt og laver et større hul i munden end krogen i forvejen laver.
At der forsvinder lidt af fiskens slimlag på kroppen, kan den sagtens overleve. Skallerne angribes hver dag af gedder, skarv, aborrer og så videre… Selv med store skader lever en skalle videre. Kan man nedbringe antallet af skader på fisken, som den fangende lystfisker, skal man naturligvis gøre det.
Simpelt skallefiskeri er for alle og der er noget at lære derunder.
God fornøjelse
/Jari
Læs også om fluefiskeri efter strømskaller i åer og bække: Tørfluefiskeri efter strømskaller…