Suderfiskeri med flåd, majs og orm
Suderfiskeri med flåd, majs og orm er både sjovt og ligetil. Fiskeriet foregår i søer og moser rundt om i landet, men det er ikke alle vandhuller der har en bestand af sudere.
Suderen kaldes også for, Søens Skraldemand. Den er en vigtig del af søernes balance og ofte en god indikator for, et godt og sundt vandmiljø. Suderen er ikke en god spisefisk. Den er derimod enormt smuk. Den kraftige hale og den muskuløse krop, har desuden gjort suderen til en yndet sportsfisk. En fisk der fanges, betragtes og genudsættes.
Lystfiskeri i Danmark er mange ting. Suderfiskeri er ikke det mest populære, men dyrkes mest af dem, som også ser en ide i, at se de forskellige fiskearter tæt på. Nogle fisker også efter forskellige fiskearter for, at fange ét eksemplar af hver, så store som muligt. At dyrke suderfiskeri med flåd, majs og orm, hører til den gren indenfor lystfiskeri som kaldes for medefiskeri.
Suderen er aktiv døgnet rundt. Nogle mener, at suderen er mest aktiv i aftenskumringen og om natten. Det er dog ikke korrekt. Man kan fange ligeså mange sudere midt på dagen…
Dertil skal dog nævnes, at der er forskel på søer og moser, så i nogle tilfælde er der vande, som netop er mest givende under aften og nattefiskeriet. Men her er ikke tale om flertallet.
Suderen er lettest at fange i sommerhalvåret. Fra sen forår, sommeren igennem og frem til tidlig efterår.
Suderfiskeri med flåd, majs og orm – opskriften på flere fangster
Hvis det er tilladt at forfodre ved fiskevandet, er det en rigtig god ide at gøre. Man kan evt. lave en spand fyldt med majs fra dåse, samt dåsevandet, havregryn og en pose smuldret toastbrød. Ingredienserne æltes sammen med vand og det smides ud i løbet af en dag – i samme område. Lav kugler af “dejen”. Det er vigtigt ikke at forfodre i et for stort område. Eksempelvis 3×3 meter.
Med tiden kommer flere og flere fisk til for at spise. Det er naturligvis ikke kun suderne der tiltrækkes af forfoderet, men også skaller, karusser, brasen, aborrer m.fl.
Uanset om man fisker med majs eller orm på krogen, er det vigtigt at fiske nede ved bunden. Brug gerne et flåd, som er let at indstille i forhold til dybden hvor der fiskes, og gerne et aflangt smalt flåd. Suderen mærker mindre modstand, når den hugger via. brugen af et smalt flåd. At den ikke mærker synderlig modstand i hugget gør ofte, at den forstsætter sit spiseri og derfor lettere kan kroges.
Brug gerne så små kroge som muligt. Her er tale om enkeltkroge.
Nogle sudere hugger forsigtigt og flåddet dykker hurtigt et antal gange og kommer ligeså hurtigt op igen. Andre tager fat med det samme, flåddet forbilver under vandet og kan kroges med det samme. Det er aldrig rigtig sikkert at sige, hvornår modhugget skal falde, så her må man gå med sit instinkt.
Se denne video, hvor der blandt andre fiskearter også fanges en suder: Fiskevideo fra Bornholm…
Nødvendige redskaber til suderfiskeri
Da der er tale om en fisk man oftest genudsætter, skal man gerne passe så godt på fisken som muligt. Flere redskaber kan være behjælpelige til dette:
- En krogløser.
- En fangstnet.
- Modhageløse kroge.
- Forsigtig håndtering.
- Et knæklys når det fiskes i mørket. Så ser man hugget/flåddet forsvinde og suderen når ikke at sluge krogen helt ned, hvor man ikke kan få den ud igen.
Hold ikke den fangede suder ude af vandet i mere end 10 sekunder. Tag et hurtigt billede, hvis ønskes. Er billedet ikke godt nok, så sæt suderen i nettet og i vandet imellem billederne hver gang.
Rigtig god fornøjelse med dit suderfiskeri med flåd, majs og orm i Danmark.
/Jari
Læs også om medefiskeri efter karper her: Karpefiskeri…