Panzerfish – et muligt lys i grejmarkedet (Miljø)

Panzerfish - fang ørreder med et mere miljøvenligt produkt.

Panzerfish – info og idé

Panzerfish er glasproducerede gennemløbsblink og kystwoblere til put and takeørreder samt landets havørreder. I Danmark er sportsfiskerne, som egentlig burde være de mest hensynsfulde og naturbevidste, nogle af dem der sviner mest.

Det meste af det fiskegrej man kan købe i dag er pakket ind i plastik. Det meste af det der fiskes med rundt om i landet er lavet af plastik og metal. Fiskelinerne er ikke i nærheden af at være gavnlige for naturen og rigtig mange sportsfiskere smider tonsvis af grej-affald ved vandet og i naturen generelt hvert år. De fleste der fisker i dag bruger i de fleste tilfælde fluorocarbon, en line der ikke er nedbrydelig. Der ligger tusindevis af meter derude langs åer, kyster, fjorde og søer i Danmark.

Grunden til at jeg ikke nævner grossisterne er, at det er forbrugerne der vælger fra og til. Derfra er det op til grossisterne og producenterne at imødekomme efterspørgslen eller det modsatte. Og efterspørgslen har aldrig omhandlet miljørigtigt fiskegrej og indpakning. Producenterne og grossisterne tænker kun i penge. Det er derfor op til os at ændre…

En ny idé/et nyt produkt som måske er starten på en mere skånsom æra indenfor det der kaldes lystfiskeri i Danmark og sportsfiskeri, kan meget vel være agn/fiskegrej i glas.

Der mistes hundredetusindevis af plastikagn og metalagn i landets søer, bække, åer, fjorde og have hvert år. Selvom glas tager længere tid for at nedbryde end plastik, lækker det ingen skadelige stoffer/giftige kemikalier i vandet. Det gør plastik derimod og mere til…

Debatten om hvad der er bedst for miljøet, når det kommer til plastik og glas, kunne vare evigt. Produktion inkl. brugen af fossile brændstoffer, udledning af carbondioxid, transport, genanvendelighed, produktets indhold og hvorfra det kommer – sand til produktion af glas hentes eksempelvis i naturen m.m., hvor meget af hvert genbruges på verdensplan og lokalt o.s.v.

Plastik nedbrydes på sin vis aldrig, da det i sidste ende ender som mikropartikler i vandet, jorden og i luften vi indånder. Et af de største minusser ved plastik.

Som pigen i billedet øverst måske senere i hendes liv vil påpege og måske konkludere: Glas er et produkt vi alle, som almindelige mennesker kan begrænse, hus og hus, fisker og fisker imellem. Vi kan bruge glasset uden at det udløser partikler, glas er også uendelig genanvendeligt. Det er plastik ikke. Plastik nedbrydes mere og mere for hver gang det genanvendes/omlaves til nye produkter. Mikropartikler som plastikken i sidste ende munder ud i, er ikke muligt at dæmme op for.

Den flotte 4 kg´s ørred er fanget med en Panzerfish agn.

Støt den bedre idé og en mulig bedre fremtid

Panzerfish laver både blink og kystwoblere som fås i flere spændende og givende farver. Agnene kan både bruges til UL fiskeri, hvor de bruges med en let stang, en tynd line samt et let og mindre hjul.

Blinkene

Blinkene kan desuden fiskes med efter et bombardaflåd. Alene kaster Panzerfish blinkene også godt og har en god gang i vandet. Blinkene går højt. Man skal derfor fiske langsomt med dem.

Blinket har et lækkert finish og er flot malet. Indpakningen er lavet af genbrugspap.

Kystwoblerne

Kystwoblerne fra Panzerfish er effektive. De er lette, går godt i vandet og kaster godt. Man skal være klar over at de er håndlavede og derfor ofte ikke er helt ens. Alt i glas går i stykker når det rammer en hård flade. Så fisk fornuftigt og med omtanke.

At de er sjove at fiske med og særdeles fangstgivende er der ingen tvivl om. Se denne havørred på nøjagtig 85 cm. blive fanget med en Panzerfish Tobis: Fiskevideo…

I forhold til maling og miljø, er dette blink, ligesom alle andre blink på det danske marked – ikke helt i hus. Men det er stadig på forkant med fremtiden, når det kommer til produktion af delvist genbrugsglas, genbrugs-indpakning samt aftrykket sat med mikropartikler og carbondioxid eller manglen på samme, når i naturen. Noget jeg mener bør støttes.

Panzerfish – lystfiskeri og farver

De mange farver blinket og kystwobleren fås i, er alle farver som er bevist fangstgivende gennem tiderne. Det siden de første blink til put and takefiskeriet og de første kystwoblere til fangst af havørreder kom til. D.v.s. at man kan købe alle de klassiske fangstgivende farver, som man allerede føler tiltro til og har gode erfaringer med. Der er også tilføjet nye spændende farver, som også har vist sig givende i flere tilfælde.

I vinterhalvåret, når kulden sætter ind, er det ofte givende at fiske meget langsomt med sin agn. Det er tilfældet uanset om man fisker efter put and takeørreder eller havørreder i landets fjorde og langs kysten. Derfor vil jeg påpege at blinket hovedsageligt skal anvendes i den periode. Kystwobleren kan bruges året rundt.

Glasset er trods alt forholdsvis stærkt og holder til en del. Dog skal det holdes fra sten og evt. cement m.m.

/Jari – Lystfiskeri Danmark


Læs om gode steder og fiskepladser hvor agnene kan bruges på Sjælland her: Lystfiskeri på Sjælland…