Kaolinsøen

En gedde fanget under lystfiskeri i Kaolinsøen på Bornholm.

Kaolinsøen – lystfiskeri

Kaolinsøen byder på spændende lystfiskeri efter flere fiskearter. Rundt om søen er en sti. Det er dog ikke alle steder langs den, hvor det er lige nemt at komme til vandet. Stien afviger fra søen langs det meste af østsiden.

Det kan nogle dage betale sig at affiske de mindst fremkommelige steder og under andre dage ikke. Er man villig til at bruge godt med tid og i perioder, afsøge mere, er der gode chancer for fangst året rundt.

Vand og bundforhold

Vandet er næsten altid klart i søen. Under kraftige regnskyl kan vandet langs nogle sider blive en anelse grumset. Der er mange døde grene i den nordlige ende af søen, som også kan betegnes som den lave ende af søen.

Generelt er der ikke meget på bunden, men især i sommersæsonen kan der være en del vandplanter flere steder.

Årstider – fiskearter i Kaolinsøen

Gedde: Året rundt.

Aborre: Sommersæsonen. Under de andre årstider/perioder af året, kan man være heldig at fange store aborrer, men de små er knap så aktive.

Skalle: Sommersæsonen.

Suder: Sommerhalvåret.

Ål: Sommer.

Fangstmetoder:

Gedde: Vil man fange gedder i denne sø, er der et utal af fangstmetoder. Spinfluer, Jerkbaits, blink, en skalle som agn – fisket med enten prop/flåd eller på bunden er nogle af dem. Spinnere er ret effektive i søen. Især større spinnere i str. 4-5.

I den nordlige ende er det effektivt at fiske med agn, som går i overfladen eller lige under. Her er ret lavt Man skal have en stærk line på, hvis man fiskes i den nordlige del af søen, da gedderne kan gå omkring de mange gene som stikker op.
Alle steder hvor der er siv, kan det betale sig at fiske lige udfor dem, eller langs dem.

Aborre: Aborrerne hugger gerne på regnorm, små skaller, spinnere, blink, små jerkbaits, fluer og jighaler/shads m.m. Denne smukke og altædende fisk, er nem at fange når først fundet.

Skalle: Skaller kan lide orm, majs, dej og brød m.m. Bruger man et lille flåd eller en lille prop er det oftest vejen frem. Brug gerne så små kroge som muligt til skallerne.

Suder: Denne fiskeart fanges med de samme agn som skallen, men her kan man også tilføje brugen af karperig og boilies. Aftenfiskeriet og lidt ind i skumringen kan nogengange være vejen frem. Der skal generelt fiskes nær eller helt nede på bunden efter suderen.

Ål: Med en skalle kan man fange flere store ål. Fisker man med regnorm får man flest stegeål i denne sø. Fisk gerne om aftenen og om natten. De helt tidlige morgentimer kan også være gode.
Læs mere om agnfiskeri efter store ål her: Sådan fanges de store ål…

Rigtig god fisketur til Kaolinsøen.

Jari


Læs om flere søer på Bornholm her: Søer på Bornholm…