Børsmose Strand

Lystfiskeri fra Børsmose Strand.

Børsmose Strand – lystfiskeri

Børsmose Strand er velbesøgt af flere gode grunde. Den er del af det man kan kalde Vestjyllands pighvartrekløver. Trekløveren består af Vejers Strand, Børsmose Strand og Henne Strand. Man skal dog ikke glemme at Blåvand Strand og Grærup Strand også byder på udmærket pighvarfiskeri.

Man kan køre nede på stranden ved Børsmose.

Fiskeriet foregår typisk fra ca. midt i april og frem til og med juni. Perioden/sæsonen svinger dog en del. Om efteråret er fiskeriet efter de populære spisefisk også givende. Man kan roligt begynde efterårsfiskeriet efter pighvar i september og frem til slutningen af oktober.

Vand i bevægelse er ofte godt. D.v.s. lystfiskeri efter pighvar i stigende og faldende vand. Men det kan også være givende at fiske i en mild pålandsvind, da det til tider kan give flere tobis inde langs stranden. Det resulterer typisk i flere pighvar og mere hugvillighed.

Det tager ca. 14 minutter at køre til Børsmose Strand fra Vejers Strand Camping.

Kør til stranden her: Find vej via. maps…

Vand og bundforhold

Bunden består hovedsageligt kun af sand, men der er steder med en anelse småsten og tangbælter. Gennemnsitssdybden ligger på ca. 70 cm. langs stranden.

Man kan både fiske fra land samt via. vadefiskeri. Vadefiskeriet gør det ofte nemmere at fiske i brændingen hvor der kastes på langs med stranden. Under lavvande kan man vade ud på første revle flere steder og forsøge sig derfra. Husk også at affiske over revlen.

Årstider – fiskearter langs Børsmose Strand

Pighvar: April til og med juni samt september til og med oktober.

Skrubbe: Året rundt.

Rødspætte: Sommersæsonen.

Fangstmetoder

Pighvar: Mulighederne er mange når det kommer til fangstmetoder og agn til pighvar. Jeg vil her nævne de mest simple og det mest gængse.

For det første skal man være klar over at aktivt fiskeri er det mest effektive. At kaste ud og vente på at en pighvar kommer og hugger resulterer ofte i lang ventetid. Opsøger man istedet fladfiskene langs stranden finder man flere. At affiske meter for meter er den bedste og mest effektive vej frem. Mange forfang er også designet til formålet. Man kan både købe nogle med spinnerblade og diverse perler som virker lokkende når man spinner ind henover bunden.

Når man bruger de mange slags købeforfang der er i grejbutikkerne kræver det også agn som krogene kan sættes i. Tobis er at foretrække. Ved alle forfang der kommer født med et lod/(i gamle dage, bly), bør man skifte loddet til et blink. Den tager pighvarrerne ligeså gerne som naturlig agn/tobis. Men… Man kan også lave et forfang selv hvor man binder et blink i enden og laver en ophænger med en jighale eller en shad. (En gummifisk.) Gerne en der ligner en tobis. Brug en enkeltkrog uden belastning. At bruge et forfang med en ophænger og et blink i enden er den nemmeste måde at fange pighvar på. Også når det gælder andre strande end Børsmose Strand.

Det er måske ikke helt korrekt at forfanget med et blink og en ophænger er den nemmeste måde. Med det mener jeg at den nemmeste måde må være kun at benytte et blink eller en kystwobler. Man kan fange pighvar ved at spinne langsomt ind henover bunden med den ene eller den anden. Nogen bruger også en shad med en vægtbelastet krog og intet andet.

Med ophængeren og et blink eller en kystwobler får man dog flere pighvar. Så kombinationen er den nemmeste fordi det er den mest effektive.

Man kan også fange pighvar ved brugen af en fluestang og tobisfluer m.m. Pighvarren er en rovfisk og hugger på det meste når man finder den.

Børsmose Strand fisker bedst under stigende vand og i faldende vand. Men her er mange undtagelser. Man kan fange pighvarrerne uanset om vandet står stille eller om det er i bevægelse. Man kan også fange dem i dybere vand længere ude langs stranden. Derfor kan det betale sig at affiske systematisk overalt.

Skrubbe og rødspætte: Skrubberne og rødspætterne fanger man også flest af under aktivt fiskeri. Man kan bruge de samme agn til skrubberne og rødspætterne som til pighvar. Dog er de 2 mindre fladfiskearter også hugvillige når der bruges sandorm, børsteorm og skalrejer på forfangets kroge. Statisk fiskeri kan i perioder også være ret givende. Kast ud og afvent hug. Det svinger meget hvornår det mere afslappede fiskeri fungerer, så her må man prøve sig frem.

Knæk og bræk ved Børsmose Strand.

Jari – Lystfiskeri Danmark


Er vinden langs de sydvestjyske strande for kraftig kan man fiske efter laks i Varde Å. Læs mere her: Laksefiskeri i Varde Å…