Lystfiskeri i havne på Bornholm
Lystfiskeri i havne på Bornholm – information
Lystfiskeri i havne på Bornholm dyrkes af flere og flere. Det faktum hænger sammen med at jeg, hovedsageligt, har gjort opmærksom på hvad de bornholmske havne kan rumme. Både via. videoer og artikler. Flere har fulgt trop og har også kopieret siden.
Jeg har nogle favoritter blandt havnene og det er dem jeg vil skrive om her. De første artikler om emnet skrev jeg herinde: Lystfiskeri på Bornholm… (Før i tiden hed siden Bornholmguiden)
I havnene kan man fange flere spændende fiskearter. På grund af det brakkede vand rundt om Bornholm kan man også fange ferskvandsfisk. Bl.a. gedde, aborre og skalle.
Havørredhavn nummmer 1. er Tejn Havn
Tejn Havn har jeg i flere år delt videoer fra på youtube. Det er i de bedste perioder muligt, at fange flere havørreder over 60 cm. på en dag i havnen. Oftest er der gørnlændere i havnen. Flest i vinterhalvåret.
Om foråret er der flere blandede størrelser og oftest også flere farvede havørreder imellem.
Man kan fiske i alle bassiner, men man skal dog huske på at tage hensyn til mennesker, skibe, både og joller.
Oftest betaler det sig at fiske nær bunden.
I forårssæsonen og efterårssæsonen kan sildefiskeriet i det største bassin være ganske godt om aftenen. De bornholmske sild er dog ikke synderlig store.
I sommersæsonen er der både gedder, aborrer og ål i Tejn Havn.
Måske den smukkeste havn på øen – Hammerhavn
Hammerhavn er en såkaldt “must see havn” på Bornholm. Når der er tale om lystfiskeri i havne på Bornholm er dette et unikum. Havørreder, fladfisk og hornfisk fanges i havnen. Havørreder kan fanges året rundt, hvorimod ål og hornfisk først kan fanges fra ca. maj og frem til sidst i september.
Mange fisker også efter sild både om foråret og om efteråret fra Hammerhavns yderste mole ved ind/udsejlingen.
Man kan både fiske fra mole, strand og bådbro samt vadefiske både ved-, i- og omkring havnen.
Naturen i området er intet mindre end spektakulær.
Nexø Havn – få men gode perioder
Nexø Havn er ikke den mest stabile havn at fiske i, men kan i perioder være mere end almindeligt givende. Havnen er Bornholms bedste havn til fangst af aborrer.
Aborrer og ål om sommeren. Sild om foråret og om efteråret. Havørredfiskeriet har få gode perioder, men når man rammer dem er der ofte størrelse på fiskene.
Efter sigende svømmer der store gedder rundt i havnen, men det er ikke bevist i nyere tid.
Havnen er forholdsvis stor, ihverfald i forhold til de fleste havne på Bornholm. Det betyder at der er mange steder man kan fiske fra. Ind/udsejlingen egner sig især til sildefiskeri og ålefiskeri. Oftest er det også der havørrederne fanges. Havnebasinnerne længere inde rummer en del aborrer.
Der er en grejbutik på havnen som har alt til lystfiskeri på Bornholm. Se den her: CPMarine…
Regler for lystfiskeri i havne på Bornholm
Det eneste det kræver for at fiske i de 3 ovenstående havne på Bornholm er Statens Fisketegn. Tegnet skal kun erhverves af lystfiskere fra 18 år og op til man går på pension.
De uskrevne regler er naturligvis noget lig dette: Ikke at lade liner og kroge m.m. ligge. Både dyr, mennesker og i særdeleshed fugle færdes meget i og omkring havnene.
Jari
Læs om lystfiskeri efter brakvandsaborrer her: Brakvandsaborrer…