Fang skrubber

Fang skrubber i hele Danmark

Fang skrubber – information

Fang skrubber overalt i Danmark. Her er tale om den fladfisk man kan fange flest steder i landet. Skrubberne kan endda fanges i de danske åer og man har på sin vis kunne fange dem deri siden menneskets ankomst til området/landet.

For nogle mennesker er skrubben en ynglingsspise og ynglingsfladfisk, for andre er den tæt på at være en skidtfisk. Menneskets forfængelighed og kompleksitet i en nøddeskal. Alt er hvad man gør det til.

Faktum er dog at kødet på en skrubbe er mindst ligeså delikat som på en rødspætte. Fjordskrubber anses af mange for at være tæt på det bedste man kan få. Det hele kommer an på smagssansen hos det individuelle menneske, men desværre også det individuelle menneskes idé om hvad der er bedst, mest delikat og populært…

At fange skrubber er sjovt

Selvom skrubberne også er i de danske åer, så er der alt for få af dem i vandløbene til decideret at fiske efter dem deri.

Fisker man derimod i fjordene, fra strandene, havnene og kysterne er der gode chancer for fangst. Nogle steder og områder af Danmark er klart bedre end andre. Men på grund af de meget skiftende årstider, skiftende i forhold til f.eks. hvor længe sommeren og vinteren varer, varierer det hele fra år til år.

Når de lækre fladfisk er fundet og de er på fiskepladsen i større antal, er fiskeriet efter dem enormt sjovt. Der er gang i den når stangspidsen hele tiden står og bevæger sig på grund af gentagne hug eller en kroget skrubbe/krogede skrubber. Nogle gange sidder der en skrubbe på hver krog.

Fang skrubber via. disse metoder

Man kan fiske efter skrubberne aktivt eller via. statisk lystfiskeri. Begge måde at fiske på er effektive, men hvilken der er bedst på fiskepladsen og dagen finder man kun svaret på ved at prøve sig frem.

Aktivt fiskeri

For aktivt at fiske efter skrubber skal man finde fiskepladser hvor der ikke er meget på bunden. De bedste pladser er typisk dem med ren sandbund eller bund med småsten/ral.

Man kan bruge et forfang bestående af et lod eller et blink samt 2 ophængere/kroge som er fastgjort i små tjavser længere opp på linen. På de 2 kroge kan man benytte stykker af sild, tobis, brisling eller f.eks. skalrejer.

Man kaster ud og trækker langsomt henover bunden. Man kan tilføje et kort spinstop i ny og næ.

Statisk fiskeri

Her benyttes et fladfiskeforfang med et lod og 2 kroge. Igen kan stykker af sild, tobis, brisling eller f.eks. skalrejer bruges. Men ofte er sandorm eller børsteorm lige en tand mere effektivt.

Kast ud og stram linen op så huggene bedre kan ses og mærkes. Afvent. Når fladfiskene hugger gives et tilslag/modhug.

Man kan købe forfang til både aktivt fiskeri og statisk fiskeri efter fladfisk her: Forfang…

Rigtig god fornøjelse

Jari – Lystfiskeri Danmark


Et sted hvor der er skubber overalt og her mener jeg absolut overalt, er Færøerne. Læs om lystfiskeri dette spændende land her: Lystfiskeri i Færøerne…