Skarø
Skarø – lystfiskeri
Skarø er en ca. 2 kvadratkilometer stor/lille ø udfor Svendborg Sunds vestslige “udløb/ende”. Der er ikke mange gode fiskesteder rundt om øen til fangst af havørreder, men de der er kan måle sig med andre gode kystpladser rundt om i Det Sydfynske Øhav.
Hele øen er til gengæld fremragende at fiske efter hornfisk fra.
Kør til færgen fra Svendborg Sund Camping på kun 12 minutter. Herfra sejler Færgen til Skarø: Færgelejet…
Man kan fiske fra land rundt om det meste af øen, men det er altid en fordel at benytte waders, så man kan vade lidt ud i vandet under lavvande. I nogle perioder er især havørrederne at finde længere ude. Det gør sig frem for alt gældende langs den nordøstligste del. En strækning som er ret givende det meste af året. Se den her: Nordøst…
En anden kystplads som kan være givende er det store badekar på sydøstsiden. Herfra skal man fiske fra land for at få flest fisk ud af pladsen. Se en fiskevideo fra netop denne kystplads længst nede i denne guide til lystfiskeri rundt om Skarø.
Kystladsen er bedst i vinterhalvåret.
Den sidste strækning jeg vil nævne starter her fra: Syd og derfra mod vest og efterfølgende 600 meter mod nod hertil: Nord…
Denne strækning er god året rundt.
Vand og bundforhold
Bundforholdene skifter rundt om øen. Det der går igen er, at der er ret lavvandet de fleste steder. Der er flere steder med sten og stensætninger, badekar, lavvandsområder med og uden tangbælter. Der er fuglefredning ude på den nordligste spids samt på den syvestligste spids. Gældende fra d. 1. marts til d. 15. juli.
Årstider – fiskearter rundt om Skarø
Havørred: Havørrederne kan fanges hele året rundt fra Skarø. Jeg vil klart anbefale at affiske hver en meter uanset årstid for at få flest ørreder ud af dagen/weekenden.
Hornfisk: Fang hornfisk rundt om Skarø fra maj og 3-4 måneder frem.
Fangstmetoder
Havørred: Man kan både fiske med fluestang eller spinnestang og bombardaflåd og flue rundt om hele øen. Spinnefiskeren kan også benytte kystwoblere og blink i alle størrelser året rundt.
Farver til vintersæsonen: Brun/hvid, lyserød/hvid, sort/rød.
Farver til sommersæsonen: Hvid/grøn, sølv/blå, ren sølv eller rå, sølv/rød, gul/grøn/sølv.
Forår og efterår: Alle de ovenstående. Prøv dig frem på dagen.
Hornfisk: Hornfiskene kan fanges med prop og reje, et sildestykke eller tobisstykke samt en strimmel af brisling m.m.
Man kan også fange hornfisk med fluer, blink og kystwoblere.
Fang dem hele vejen rundt om øen.
Rigtig god fornøjelse med denne spændende sydfynske ø.
Jari – Lystfiskeri Danmark