Aborrefiskeri med spinner

Aborrefiskeri med spinner er effektivt.

Aborrefiskeri med spinner er effektivt og let at udføre. Aborren i de danske søer, åer, bække, havne og fjorde m.m., hugger gerne på en spinner året rundt. Sommerhalvåret er dog den bedste tid, da aborrerne på sin vis er mere aktive. Der er en del undtagelser i den påstand. I nogle havne på Midt- og Østsjælland, er aborrerne særdeles aktive om vinteren. Det samme gælder for den smukke og stribede fisk, i nogle af landets søer og åer m.fl.

Som lystfisker ude efter aborrer med spinner, er det ikke nødvendigt at fiske med tungt grej. Alt fra 5-7 fod er rigeligt.

Aborrerne hugger på spinnere i alle størrelser, oftest fra str. 1-5. Bladet på spinneren kan i teorien have alle farver, men ofte går de effektive farver igen. Såsom orange/grøn/gul, hvid, orange, sort, sølv, kobber. Kroppens farve kan også have betydning og her kan man gå ud fra de samme farver. Der er flere farver som kan lokke en aborre til hug, så begræns dig ikke – medbring derimod altid lidt blandet til vandet.

Aborrefiskeri med spinner – teknik

Det er enkelt at dyrke aborrefiskeri med spinner. Kast ud og træk ind, så man mærker bladet rotere. Man kan ændre på hastigheden, når man har fået styr på den hastighed, som stopper bladet i rotationen. Det vil sige, at man sætter hastigheden ned til lige før det punkt, og derefter sætter den op igen. Variationen i hastigheden, kan nogen gange udløse en mere “aggressiv” adfærd hos den jagende aborre.

Affisk alle dybder hvor det er muligt, for at finde ud af hvor aborrerne er på dagen.

I nogle aborresøer er også en del gedder. Her er det en fordel at benytte stålforfang. Det da gedderne også gerne jager spinnere. Et stålforfang er aborrerne, i de fleste tilfælde, ligeglade med og hugger alligevel.

Sådan vælger du spinner

Aborren i billedet er 47 cm. lang. Den er fanget i Gudenåen inde i Randers. Da området jeg fiskede i er dybt, brugte jeg en kondomspinner med sort krop, og en sølvblad i str. 3. Spinneren vejede 25 gram.

Vil man fiske dybt, er det en fordel at bruge spinnere med mindre blade og mere kropsvægt. Man kan fiske højt med spinnere, som har store blade og enten høj eller lav kropsvægt, samt spinnere med små blade og lav kropsvægt. De store blade holder spinneren højt i vandet, hvis man vil have det. Her kommer teknik ind i billedet. Øvelse gør mester.

Til de mindre aborrer er det altid en fordel at bruge mindre spinnere, selvom aborrerne går efter alt – tit uanset størrelse. Men når de små skal kroges, er en lille krog en fordel. De to ting går hånd i hånd. De store aborrer hugger også på mindre agn, men større agn til store aborrer er oftest vejen frem.

God fornøjelse med dit aborrefiskeri med spinner.

/Jari


Læs også om geddefiskeri, hvor spinneren også kan bruges: Geddefiskeri…