Als er en af de bedste øer til fangst af havørreder i Danmark. Trods sin størrelse er der både fjorde, et sund og flere små “lommer”, hvor havørrederne også kan findes. En stor halvø er tilmed at finde i den sydlige del – en lille havørred-halvø i sig selv.
Kystfiskeriet er sublimt. Intet mindre. Når man taler om flere andre steder i landet, hvor man kan fange store blanke fisk, Fyn, Djursland, Stevns og ikke nævner Als, så begår man en fejl. En fejl som gør, at man snyder sig selv for noget, der kan det samme og i nogle perioder af året, mere…
Læs mere om mulighederne her: Kystfiskeri og fjordfiskeri…
Der er ca. 167 km. rundt om Als. Så der er rigeligt af kyst at affiske. Men der er ofte ikke langt imellem fiskene.
Lystfiskeri på Als
Man kan fange havørreder rundt om øen – hele året rundt… Augustenborg Fjord på øens vestside, er en perle i rækken af fjorde i Danmark. Med fjorden kombineret med kystpladserne og øens havørredlommer, går man sjældent forgæves. Der er ikke én side af øen som er bedre end en anden. Als Sund på vestsiden er sublim, sydsidens kystpladser ligeså. Øst- og nordsidens kystfiskeri, læner sig op ad alt kystfiskerens drømme er gjort af. Lækre bundforhold, blanke overspringere og fiskepladser indhyllet i lækker natur. Alle fiskepladser er til at komme til.
Fiskeriet efter fladfisk er også rigtig godt mange steder. Faktisk kan der være årstider, hvor fiskeriet efter fladfisk fra land, ikke er set bedre mange steder i landet.
Torsk, hornfisk, makrel og sild kan også fanges fleres steder og øen byder også på geddefiskeri og put and take fiskeri i øens eneste fiskesø.
Info og muligheder
Maps
Se kort over Als: Maps…
Mad og drikke
På denne fantastiske ø, kan man både finde flere gode spisesteder, samt indkøbsmuligheder. Sønderborg er spækket med shopping- og indkøbsmuligheder, samt restaurationer.
Rundt om på øen er flere hyggelige kroer og restauranter m.m., som også byder på spændende mad.
Overnatning
Der er flere steder man kan overnatte på Als. En af de mest centrale, i forhold til fiskerpladserne rundt om øen og adgange til hovedveje m.m. er Danhostel Sønderborg Vollerup. Her kan både lejes værelser, hytter og lejligheder. Desuden er ejerne meget interesserede i, at have lystfiskere boende. De gør også selv en del for at fremme lystfiskeri i området.
Rigtig god fornøjelse med dit lystfiskeri på Als.
/Jari
Læs også om den bedste Fjord til fangst af havørreder på Als her: Augustenborg Fjord…