Antoinette Strand
Antoinette Strand – lystfiskeri
Antoinette Strand er en god fiskeplads beliggende lige nedenfor Nordskoven Strand Camping. Man kan gå til fiskepladsen på 1 minut derfra. Stranden er kendt for godt havørredfiskeri året rundt.
Stranden er desuden let tilgængelig og man kan fiske fra land langs den. Både fluefiskeren og spinnefiskeren har gode fangstchancer her. Nogle dage er havørrederne dog et stykke fra land og det kan derfor være en fordel for fluefiskeren at have spinnestangen med til vandet.
Der er ingen fredningsbælter langs stranden men går man ca. 350 meter mod syd, støder man ind i fredningsbæltet fra Byå. Et bælte gældende fra d. 16. september til d. 15. januar.
Vand og Bundforhold
Stormen i slutningen af 2023 har ændret en smule på pladsens bundforhold. Nogle sten og tangbælter er væk, men nogle af de bundforhold som gør pladsen god er stadig eksisterende.
Nogle større og helt store sten er tilbage og nogle steder er der stadig tangbælter. De mange render og huller som havørrederne ynder at jage og tilmed gemme sig i, er der også nogle tilbage af. Man fisker over en gennemsnitsdybde på ca. 80 cm.
Vandet grumser ofte til når vinden er kraftig fra vest, syd og nord. Dog er det ikke altid at det er en ulempe her. Fiskeriet efter havørreder kan både være godt i klart og i uklart vand på pladsen.
Årstider – fiskearter ved Antoinette Strand
Havørred: Man kan fange havørreder året rundt på fiskepladsen. Men fiskeriet er bedst om foråret, efteråret og om vinteren.
Hornfisk: Hornfiskene er flest i sommersæsonen.
Skrubbe: Skrubberne kan fange året rundt. Sommersæsonen og forårssæsonen er at foretrække.
“Gedde”: Der er ikke mange gedder langs fiskepladsen og der fanges ganske få årligt. Sommersæsonen er perioden hvor chancen er absolut størst.
Fangstmetoder:
Havørred: For at fange havørreder fra Antoinette strand kan man bruge et utal af fangstmetoder og agn. De mest effektive langs pladsen er spinnefiskeri med enten bombardaflåd og flue eller spinnefiskeri med blink og kystwoblere. Man kan også fluefiske langs pladsen, men fiskene er oftest længere ude her. Dog kan morgen- og aftentimerne være givtige med fluestangen.
Effektive blink: Baronessen, Møresilda, Stevnspilen, Jarisen, Seeker, Hugo og Sømmet m.fl.
Effektive kystwoblere: Sandeel, Panzerfish Tobis, Sandy Inline, Salty Inline og alm. Salty.
Hornfisk: De samme blink og kystwoblere som er nævnt ovenover kan bruges til fangst af hornfisk. Det samme kan alle andre blink på det danske marked.
Da hornfiskene hugger på næsten alt er mulighederne tæt på uendelige. Læs mere her: Lystfiskeri efter hornfisk…
Skrubbe: Brug et ganske almindeligt forfang til fladfisk med 2 kroge og et lod og enten børsteorm eller fisketykker på krogene. Det er nemt at få fat i brisling på Bornholm. Spørg evt. i den lokale grejbutik i Rønne eller fiskehandleren på havnen.
“Gedde”: At fiske decideret efter gedder ved Anoinette Strand vil i de fleste tilfælde være omsonst. Der er ikke mange gedder langs strækningen og de fanges oftest ved et tilfælde under havørredfiskeriet.
Brug derfor de samme blink og kystwoblere som til havørreder og hornfisk, så er man garderet. Det kan være en rigtig god ide at fiske med et forfang. Evt. nylon på 0.45 mm. om sommeren når gedderne er tilstede.
Jari – Lystfiskeri Danmark
Lej hytte ved fiskepladsen: Hytter…