Augustenborg Syd

En havørred fra Augustenborg Syd.

Augustenborg Syd – beskrivelse

Augustenborg Syd er en spændende fiskeplads tæt på Augustenborg by.

Denne inderste strækning af Augustenborg Fjord, er en af fjordens mest spændende helårs-pladser. Udover havørreder, kan der også fanges makrel og hornfisk om sommeren og i sensommeren. Havørrederne er at finde ved denne fiskeplads året rundt, dog ikke hvis sommeren er lang og varm.

Man møder både dybt og lavt vand langs denne fiskeplads. Havørrederne kan fanges tæt under land langs hele strækningen, samt i længere kast ud i det dybe. Det er ofte en fordel at fiske dybt i den dybe rende.

Man kan både fiske med fluestang og spinnestang her. Spinnefiskeren har dog alle fordele på denne fiskeplads. Der er ofte en del havørreder ude i renden – i dybden, som kræver lange kast for at nå ud og ned til.

Pladsen er nem at komme til og ligger med en flot udsigt til det flotte Augustenborg Slot.

Område + parkering ved Augustenborg Syd

Denne fiskeplads ligger overfor Augustenborg Slot og slotspark.

Der kan parkeres her: Parkering
Parkér i græsset, så vejen er fri.
Når nede ved vandet, gå da mod højre – ind i fjorden.

Tilgængelighed

Brug waders for at affiske denne strækning. Noget af strækningen kan sagtens affiskes fra land, men man får adgang til flere fisk og mere fiskevand via. brugen af waders.

Fredningsbælter ved Augustenborg Syd

Helårs-fredningsbælte ved Strømmen. For at se og læse mere – skriv Augustenborg Fjord i søgefeltet, i dette link: Fredninger Augustenborg Fjord

Årstider

Året rundt kan der fanges havørreder her. Forår, efterår og vinter er de aboslut bedste årstider. Men er sommeren køligere, kan fiskeriet være særdeles givende her også.

Anbefalede agn til denne fiskeplads ved Augustenborg Fjord

Sen efterår, vinter og tidlig forår: Brun, rød/sort, lyserød, hvid/lyserød  – på blink , kystwoblere og fluer.

Forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn – på blink , kystwoblere og fluer.
Aftenfiskeri i skumringen: Kobber.