Geddefiskeri

Geddefiskeri i Danmark med Jari.Geddefiskeri i Danmark er ganske fascinerende. I vores lille land bliver der fanget gedder over 20 kg.

Gedden er at finde i de fleste søer og moser. Også landets åer og bække huser ofte en del gedder. Gedden er essentiel for et stabilt økosystem. Den opretholder balancen mellem rovfisk og fredfisk. Gedden er kanibal og kan derfor også regulere sine artsfæller.

I sommersæsonen kan man også fange gedder rundt om Bornholm. Det brakkede vand gør det muligt for gedden at leve deri. Om vinteren trækker nogle op i ferskere vand i øens søer og åer. Også flere fjorde rundt om i landet har en bestand af gedder. Her i blandt Ringkøbing Fjord, Randers Fjord, Fanefjord og Præstø Fjord m.fl.

Geddefiskeri giver mulighed for brugen af utallige agn og fiskemetoder. Grunden til det skal findes hos gedden selv, der er altædende. Fugle, snoge, mus og frøer tages i overfladen og diverse fisk lige fra ål, skaller, ørreder og sild, jages under den.

At fiske efter gedder bør gøres med omtanke. Har man ikke planlagt at spise dem, skal de gerne genudsættes nænsomt.

Hvis vi fanger fisk for sjov, hvilket alt for mange af os gør, skylder vi også at behandle fiskene så godt som muligt efter at have udsat dem for kroge, landing og åndenød.

Rigtig god fornøjelse med dit geddefiskeri i Danmark.

Jari P.

Gedden der kunne være den nye Danmarksrekord.

Gedden

Læs historien om mosemonsteret. En fortælling fra fortiden…