Lystfiskeri nær Mariager Camping
Lystfiskeri nær Mariager Camping kan foregå året rundt. I Mariager Fjord fanges hovedsageligt havørreder. Om foråret og om sommeren er der også hornfisk og mange, mange ål. Ålefiskeriet er godt om aftenen og om natten.
Selvom der også er skrubber i fjorden, kan de være ret svære at fange. Der er ikke mange af dem.
Her kan du læse om, hvordan man fanger havørreder nær campingpladsen, hvornår og præcist hvorhenne.
Du kan også se om der er fredningsbælter langs fiskepladserne, samt læse om mindstemål på fiskene og fredningstider.
Lystfiskeri nær Mariager Camping og i Mariager Fjord i det hele taget, er noget af en naturoplevelse. Fjorden betragtes af mange som en af Danmarks smukkeste. Og med rette.
Mariager Camping lejer hytter ud hele året rundt. Nogle af dem ligger helt ned til fjorden. Der er renseborde m.m. på campingpladsen.
Benyt denne gyldne mulighed for camping og fiskeri i Nordjylland hele året.
Det er også muligt at fiske i fiskesøer/put and takesøer, samt i flere åer og geddesøer. Denne del af Nordjylland er uhyre alsidig når det kommer til lystfiskeri.