Lystfiskeri på Djursland
Lystfiskeri på Djursland er for langt de fleste lystfiskere i Danmark lig med kystfiskeri. Kystfiskeri efter havørreder vel at mærke.
Men på og fra næsen af Danmark kan man fange flere fiskearter og opleve meget andet fiskeri. Kolindsund Kanalerne byder f.eks. på udmærket geddefiskeri, aborrefiskeri, bækørredfiskeri samt skalle- og ålefiskeri. Havørredfiskeriet i kanalerne er også ganske godt.
Flere put and take søer har flere ørredarter/fedtfinnefisk/laksefisk i søerne. Guldørred, bækørred, tigerørred og regnbueørred m.fl.
De mange havne byder på givende lystfiskeri efter fladfisk, makrel og sild m.fl.
Fra kysten fanges også makrel, hornfisk, sej, torsk, fjæsing, pighvar, havbars, skrubbe, ising, ålekvabbe og ål.
Lystfiskeri på Djursland inkluderer også den ydre del af Randers Fjord. Ganske som kystfiskeriet langs kysten af Djursland er fiskeriet i denne del af fjorden også møntet på havørrederne. Men der er også fjæsing, hornfisk, makrel, pighvar, skrubbe og til tider havbars at fange. Multefiskeri i den yderste del af fjorden er noget af landets bedste for dem som har fundet opskriften til de meget sky fisk.
Læs mere om det her: Udbyhøj…
Rigtig god fornøjelse med fiskepladserne beskrevet her under.
Jari – Lystfiskeri Danmark.