Fang makrel med blink

Fang makrel med blink i Danmark.

Fang makrel med blink overalt hvor der er makrel. Blinket er allround den bedste agn til makrellerne i Danmark. Et blink kan bruges fra båd, stranden, i og omkring havnen, i fjorden, når makrellerne er langt ude, langt inde, i dybden og i overfladen m.m.

Nogle dage er det lige meget hvilken farve og størrelse blinket har og andre gange ikke… Har man et blink som ligner en sild, en brisling eller en tobis, er man ganske godt garderet. Der er dog dage, hvor makrellerne også gerne går efter farver, som er ganske uforklarlige i forhold til de fødeemner de normalt jager. Her er tale om gul, orange og lyserød. Henunder aften i aftenskumringen, giver det dog mening at farver ikke betyder så meget. I mørket ser alle blink ens ud.

Under dage med grumset vand, kan det være svært at fange makrel de fleste steder. Men nogen gange, kan de skarpe farver være behjælpelige til, at makrellerne kan se blinket. Sådan kan det virke i lystfiskerens øjne hvert fald.

Det har altid været og vil altid være, mest givende at fiske efter makrel i klart vand.

Nogle steder i Danmark er der mindstemål på makrel. Se dem her: Mindstemål…

Fang makrel med blink – blinkvalg

Det er fuldstændig lige meget, hvilke blink man bruger til fangst af makrel. De hugger på langt de fleste former og størrelser. Man kan fange makrel med mikroblink, ganske vel som man kan fange dem med flue. Man kan fange dem med store blink op til 15 cm. Ganske vel som man kan fange dem med en pirk til torsk. Og alt der i mellem.

Makrellen er en suveræn rovfisk og jager til tider sild, som er ligeså stor som den selv eller tæt på. I stimer kan de være ligeså rolige og afvisende jagtmæssigt, som de kan være voldsomme og dræbende. Sjovt nok. Fisk er spændende og utilregnelige, makrellen er ingen undtagelse.

Makrellen kan både ses jages alene samt i store stimer og alt der i mellem.

Hvor kan man fange makrel med blink?

Svaret er egentlig givet længere oppe og lyder: Alle steder hvor der er makrel. Fra stranden, i og omkring havne, fra kysten og i fjorden – alle steder.

Deres utilregnelige ageren, som dog er forklarlig, gør også, at de kan fanges i al slags vejr, på alle tider af døgnet og i alle vandstande. Er der eksempelvis en stime brisling tæt under land, kan en stime makrel jage helt inde på 20 cm. vand. Endda midt på dagen i høj solskin foran og imellem 200 badegæster.

Se en enorm stime af brisling, som jages af makrel tæt under land i denne video:

https://www.youtube.com/watch?v=rE2gWL_gQZc

Fang makrel med blink i hele landet

Fang makrel med blink og alt andet, i sommersæsonen, især under sensommeren i det meste af landet.

Sjælland, Fyn og Jylland byder på spændende makrelfiskeri. Kun Bornholm skiller sig ud, når det kommer til mulighederne for fangst af makrel. Det er tæt på umuligt at fange makrel fra land og omkring Bornholm fra båd.

Makrellerne kan fanges fra Langeland til Nordfyn, helt nede i Augustenborg Fjord og op til Skagen. Samt fra både Syd-, Nord-, Vest- og Østsjælland. I Jylland kan de også fanges fra øst til vest. Esbjerg Havn er den sydligste havn på Vestsiden, hvorfra man kan fange makrel.

Jeg håber du får held med dit makrelfiskeri med blink i Danmark.

/Jari


Fang makrel med blink i Jylland her: De bedste makrelhavne i Jylland…