Genner Bugt
Genner Bugt er sin egen lille fiskeoase. Flere lækre spisefisk kan fanges i bugten, som deler vand med Lillebælt.
Blandt andet P.g.a. fine havørredførende vandløb, som løber ud i bugten, er der altid havørreder at fange deri.
Den ene side er godt 2 km. lang og ender ude ved Sønderballe Hoved. Her er tale om nordsiden. Den anden, sydsiden, er ca. 4 km. lang og ender på sin vis lige ved Brode Grund. Derfra er der ikke mange kilometer om til udmundingen af Aabenraa Fjord.
Genner Bugt er én stor fiskeplads. Man kan fange havørrederne fra ende til anden, man skal dog altid sætte sig ind i fredningsbælterne, før fiskeriet går i gang. Skriv Genner Bugt i søgefeltet under oversigtskortet for, at se fredningerne i bugten: Klik her…
Genner Bugt – den inderste fiskeplads
Kalvø er en ø på ca. 17 hektar og er forbundet med fastlandet via. en vejdæmning. Man må ikke fiske fra dæmningen.
Rundt om øen er der vand, logisk nok. Men da den ene ende er lukket p.g.a. dæmningen, kan man om efteråret, om vinteren og om foråret, finde en del havørreder derinde, langs indersiden af øen. Cirkulerende rundt i deres søgen efter føde. En bæk løber desuden ud i den indre del, nemlig Elsted Bæk. Hvilket giver en del “havørred-trafik”. Men det er ikke kun på grund af bækken, at der er så mange havørreder i den inderste del generelt. Det er også på grund af den mørke, bløde bund, som er et yndet sted for alle havørredens fødemener i den koldere tid.
Rejer, kutling, tanglopper, ålekvabber, hundestejler m.m.. Så når der ikke er så mange fødeemner, i det koldere vand ude i selve bugten, trækker havørrederne ofte ind i området på indersiden af øen.
Elsted Bæk er omfattet af en helårsfredning, så derfor er en stor del af denne indelukkede del ved Kalvø, et lukket land for lystfiskere. Der er sat skilte op, så man kan se hvorfra og hvortil, man må fiske. Noget man i øvrigt burde at gøre alle steder, hvor der er fredningsbælter i Danmark.
Man kan både fiske fra land og vadende i waders her. Hvis man vadefisker skal man vide, at bunden, som tidligere nævnt, er ret blød flere steder.
Du kan parkere her: Parkering…
Se denne video, som viser fisk fra Genner Bugt, samt fra den inderste del ved Kalvø: Klik her…
Fiskepladser mod nord/nordøst for Kalvø
Alle pladser på nordsiden af Genner Bugt, kaster fangster af sig i form af den velsmagende havørred året rundt. Forår og efterår er på sin vis topsæsonerne, men sommeren og vinteren har også sine gode perioder.
Genner Strand starter på sin vis, lige på den anden side af dæmningen ved Kalvø. Herfra fisker man godt 1 km. rundt, hvor Genner Strand bliver til Sønderballe Strand.
Genner Strand består først og fremmest af en sandet bund, som leder helt ud til sejlrenden, som man underlavvandede dage, kan stå helt ude ved. Under højvande trækker havørrederne gerne ind over det lave vand for at jage. Når der er lavvandet, trækker de gerne ud på skrænten til det dybe.
På den sandede og ret kedelige bund, set med en lystfiskers øjne, men ikke med havørredens, kommer der en del sten og blæretangsbuske længere ude. Her står ørrederne gerne uanset tidspunkt og uanset vandstand. Der er tale om hjørnet, hvorfra man kan se ind til Sønderballe Strand og sommerhusområdet derinde.
Parkering ved Genner Strand: Klik her…
Sønderballe Strand er den næste del af bugten, som man kommer til på nordsiden af Genner Bugt. Her er muslingebanker få steder, badekar, blæretangsbuske og en generelt sandet bund. Omkring de mange bådbroer, står ofte en del havørreder også. Ligeledes ved den lille lystbådehavn længere ude.
Man skal være opmærksom på, at der er en halvårsfredning ved Sønderballe Strand, som udelukker hele stranden i perioden. Her er tale om fredningsbæltet ved Sælsbæk. Fra d. 16. september – til d. 15. marts
Parkering ved Sønderballe Strand: Klik her…
Efter Sønderballe Strand og den lille lystbådehavn, kommer S-buen… S-buen er en spændende del af Genner Bugt, hvor dybt vand er at finde tæt under land og hvor bundforholdene er ret varierede. Huller, render, små og store sten, badekar, stensætninger og blæretangsbuske pryder pladsen/strækningen.
Fiskeriet her er givende året rundt.
Parkering ved S-buen: Klik her…
Fra denne parkeringsplads, kan man fiske hele vejen ud til Sønderballe Hoved.
Imellem den yderste plads, Sønderballe Hoved og S-buen, er havørredbølgen. Kanten er formet som en bølge, og der er ofte en del havørreder at fange på denne fiskeplads. Her parkeres samme sted som ved S-buen.
En stor muslingebanke, flere stenrev, tangbælter af ålegræs og pletter af blæretangsbuske, er bare nogle af de bundforhold man møder på vejen. Havørredbølgen er ofte denne sides mest sikre strækning.
Sønderballe Hoved er endestationen i Genner Bugt på nordsiden. Det runde og stenede hoved, er fuld af lækkerier på bunden. Strækningen har det samme at byde på, som alle de andre fiskepladser på nordsiden tilsammen. Alligevel, er det ikke den mest sikre fiskeplads/del af bugten. Vinterfiskeriet er ikke altid i top derude. Det dybere vand og strømmen flere steder, er nogle år for kold, til at holde havørredens fødeemner og derfor også havørreden selv.
Parkering ved Sønderballe Hoved: Klik her…
Her parkeres der på bagsiden af hovedet. Og man fisker derfra mod syd/sydøst og rundt – ind i Genner Bugt.
Fiskepladser mod syd/sydøst for Kalvø
Alle pladser på sydsiden af Genner Bugt er gode året rundt, undtagen den inderste del af Vintervigen. (Se længere nede i guiden)
Sydsiden af Genner Bugt, kan man i høj grad kalde Aabenraa Fjords forlængede arm. Igen, med lidt god vilje, så kan man sige at de 2 områder på sin vis hænger sammen.
Den første del man møder efter Kalvø er, Dybvig Hoved. Denne fiskeplads i Genner Bugt, er ikke den mest spændende på sydsiden, men det hænder den fisker godt. Fiskepladsen kan kaste havørreder af sig året rundt, men vinterhalvåret er at foretrække. Dybt vand følger generelt fiskepladsen rundt, indtil man kommer ind i den lille vintervig øst for. Dog er der lavt vand et stykke ud flere steder, ca. 10 meter ud fra land. Muslingebanker, store sten og tangbælter kan ses hist og her.
Ved denne fiskeplads skal man være opmærksom på helårsfredningen ved Elsted Bæk, ganske som man skal det, når der fiskes fra Kalvø.
Parkering ved Dybvig Hoved: Klik her…
Vintervigen er, som navnet hentyder til, bedst om vinteren. Dog er der tale om vinterhalvåret, sen efterår, vinter og tidlig forår. Den mørke og meget bløde bund, helt inde i bunden af vintervigen, tiltrækker en del af havørredens fødeemner. Ofte er der en del grønlændere inde i vigen efter fødemnerne (ikke kønsmodne blanke havørreder), samt større farvede fisk.
Man kan komme til vigen via. Dybvig Hoved, eller ved at gå fra Sandskær.
Parkering ved Vintervigen og Sandskær: Klik her…
Sandskær er den næste del af Genner Bugts sydside. Fra Vintervigen og ud til og med Barsø Færgefart. Her møder man en del sandede strækninger, som man ikke må undervurdere. Stensætninger, badekar, en enorm muslingebanke, bådbroer og tangbælter m.m.
Denne strækning er lang og spændende, og man kan bruge lang tid på at affiske alt her. Store lavvandsområder gør det muligt, at komme ud og affiske større områder af strækningen.
Barsø er en perle af en ø, når det kommer til kystfiskeri efter havørred. Øen er sublim året rundt og er stedet hvor drømmefisken kigger forbi ofte. Læs mere om mulighederne på Barsø: Klik her…
Den sidste del af “Aabenraa Fjords forlængede arm” er Brode Grund. Eller fiskepladsen på indersiden af den i og for sig.
Badekar, render længere ude, tangbælter, stensætninger og stenrev er en del af denne fiskeplads. Selvom pladsen er at finde yderst i fjorden, er der en del fisk i om vinteren også. De er typisk at finde tæt under land. Gerne i det lave vand samt i badekarene. (Fordybninger i bunden tæt under land)
Vær opmærksom på halvårsfredningen ved Møllebæk.
Parkering ved Brode Grund og Barsøfærgen: Klik her…
Genner Bugt er sublim
Jeg har fisket i Genner Bugt en del år nu og har sjældent oplevet en fisketom bugt. Giver man den sin fulde opmærksomhed på en dag, får man oftest fisk med hjem.
Man skal gerne være villig til at gå nogle kilometer, hvis man skal være sikker på at fange fisk på dagen. Det er ofte hele gåturen værd. Naturen og fiskeriet er i særklasse. Især havørredfiskeriet.
I maj og juni, kan man også fange en del sej, endda fra land fra Genner Strand. Her fiskes ud i sejlrenden foran Kalvø Bådelaug. Husk man ikke må fiske fra laugets bådbroer.
Rigtig god fornøjelse fiskeriet.
/Jari – Lystfiskeri Danmark.