Havørredfiskeri fra øer i Sønderjylland
Havørredfiskeri fra øer i Sønderjylland, er en artikel om 3 spændende øer i det sønderjyske. Omkring hver ø er havørrederne ofte mange og mindst ligeså ofte – også til at fange.
Topsæsonerne er uden tvivl forår, sommer og efterår, men på eksempelvis Als, er også flere gode vinterpladser.
Under milde vintre, kan alle 3 øer dog byde på rigtig godt vinterfiskeri. Det efter blanke havørreder fra kysten. Her er tale om kystfiskeri efter både store blanke og farvede havørreder. Samt de mindre ikke-gydemodne ørreder, også kaldet “Grønlændere”.
Fra øerne kan man både få succes med fluefiskeriet og spinnefiskeriet hele året rundt. De store ørreder fanges oftest med større agn såsom blink og kystwoblere, men fluefiskeriet har også sine givende dage, uger, måneder og årstider.
Læs mere om hvorfor store agn og store havørreder ofte hænger sammen: De store blinks effektivitet…
Årø
Denne lille ø udfor Årøsund, er en absolut havørredperle i Lillebælt. Havørrederne er flest fra foråret, sommeren igennem og et godt stykke ind i efteråret. Vinterfiskeriet kan være godt, når solen står på i en længere periode omme på østsiden. Her er hovedsageligt tale om det lave vand på indersiden af Årø Kalv.
Sydsiden og nordsiden af øen, er generelt at foretrække, når der skal fanges havørreder. Her står flotte tangbuske og pryder bunden og flere steder danner de det der kaldes, leopardbund. Bunden veksler imellem stenbund og sandbund flere steder og nogle steder er også flere større tangbælter at finde. De såkaldte badekar, som er fordybninger i bunden tæt under land, er også at se flere steder på begge sider.
Vestsiden følger sejlrenden og henunder aften i sommerhalvåret, kan der være en del havørreder at fange langs strækningen. Nogle dage også tidligt om morgenen. Man kan opleve det bedste kystfiskeri rundt om øen i de 3 topsæsoner, når himlen er mørk uanset tid på døgnet. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke er en grundregel. Der er dage, perioder og måneder, hvor fiskeriet midt på dagen i høj solskin, kan være utrolig givtigt. Det er i øvrigt sjældent, at der ikke fanges fisk, hvis man går hele Årø rundt.
Turen er ca. 9 km. lang – langs kysten hele vejen rundt.
Læs mere om lystfiskeri på Årø og find også et link til færgetider m.m.: Årø…
Barsø
Barsø er trods sin størrelse ikke bare en af de bedste øer i Jylland til fangst af havørreder, men også en af de bedste i landet. Øens placering udfor Genner Bugt og tæt på Aabenraa Fjord, samt flere gode havørredførende åer langs kysten gør generelt, at øen ofte har besøg af mange og til tider store havørreder. Ligesom med Årø, er man næsten sikker på at fange havørreder, hvis man tager hele turen rundt.
Østsiden og vestsiden er de absolutte topsider/strækninger af Barsø. Vestsiden består generelt af dybere vand tæt under land, hvorimod der er flere lavvandsområder på østsiden. Begge dele har hver deres fordele, når det kommer til kystfiskeri efter havørreder. På en sommerdag kan det eksempelvis være en fordel, at fiske på vestsiden i det dybere vand, uanset tid på døgnet. På østsiden kan det være bedst morgen og aften på sådan en dag o.s.v. Går man øen rundt, er der tæt på garanti for fangst.
Turen er ca. 7 km. lang – langs kysten hele vejen rundt.
Læs mere om lystfiskeri på Barsø og find også et link til færgetider m.m. Barsø…
Als
Als ligger i en helt anden størrelsesorden, end de to ovennævnte øer. Med sine 165 kilometer i omkreds, er det nok ikke lige her man går øen rundt på en halv til en hel dags fisketur.
Når det kommer til havørredfiskeri fra øer i Sønderjylland, kan man sige at Als har alt. Als sund løber langs vestsiden, hvor havørredfiskeriet til tider kan være absolut sublimt (Læs om Als sund: Klik her…). Flere vige er også at finde langs vestsiden, bl.a. Stegsvig og Sandvig og med lidt god vilje, Hørup Hav, som god også udgør haldelen af sydenden af Als.
Augustenborg Fjord er også en del af øen og netop denne fjord, er en særdeles overset fjord i Danmark, når det kommer til havørredfiskeri.
Læs mere om fjorden her: Augustenborg Fjord…
Hele østsiden, med få undtagelser, byder på storslået kystfiskeri hele foråret igennem, sommeren og efteråret ligeså. De mange flotte kystpladser indbefatter både på sandet og stenet kyst, pletter af tang, tangbælter, badekar, stenrev, revler, render og muslingebanker. Havørred-mæssigt er Als en lille version af Fyn. Man kan både fange mange og store havørreder rundt om hele øen, også på sydsiden og nordsiden, som ikke skiller sig ud i forhold til hele østsiden, bortset fra længden og derfor også antallet af fiskepladser.
Man kan køre til Als via. de 2 broer ved Sønderborg og man kan sejle til øen fra Fyn. Bøjden/Fynshav. Læs mere om færgetider og ruten her: Alslinien…
Havørredfiskeri fra øer i Sønderjylland – overnatning
Da færgerne sejler ret ofte er det ikke nødvendigt, at overnatte på hverken Årø eller Barsø, men det kan dog lade sig gøre. De 2 øer kan fiskes igennem på en dag og da der er meget mere at se, når det kommer til kystfiskeri efter havørreder i områderne hvor de er, kommer man lettest om ved at bo på fastlandet.
Bo 5 min. fra færgen til Årø her: Hytter og Camping…
Fra campingpladsen kan man også køre til Haderslev Fjord, som ikke er mere end 10 minutters kørsel derfra.
Bo 17 minutter fra færgen der sejler til Barsø her: Lejligheder og værelser…
Fra overnatningsstedet kan man gå ned til Sønderballe Strand og Kalvø, samt flere fiskepladser i Genner Bugt, hvor havørredfiskeriet er særdeles godt.
Bo på Als i centrum af det hele: Værelser, huse og hytter på Als…
Der er ikke langt til hverken Als Sund, Augustenborg Fjord eller de ydre kystpladser fra overnatningsstedet.
Rigtig god fornøjelse med dit havørredfiskeri fra øer i Sønderjylland.
/Jari
Læs også om landet kun bestående af øer her: Lystfiskeri på Færøerne…