Hvem sagde lystfiskeri?

Hvem sagde lystfiskeri?

Hvem sagde lystfiskeri? Et spørgsmål sjældent stillet, er et spørgsmål sjældent besvaret. Hvor er lystfiskeriet på vej hen og hvor går grænsen mellem sportsfiskeri og lystfiskeri. Er der en grænse?

Det er svært at definere sportsfiskeri. For nogen er sportsfiskeri det samme som lystfiskeri, men på mange måder adskiller de to ord sig og det de står for fra hinanden.

Sportsfiskeri

Når fiskeriet er en sport. I mange tilfælde måske ikke i konkurrencemæssig henseende, men mere som noget man går til eller dyrker jævnligt. Sporten deri skal findes på mange planer. Nogle knap så sunde og andre ganske ufarlige.

Foreningsfolk

Sportsfiskeri hænger ofte sammen med at være en del af en forening. En såkaldt sportsfiskerforening. Foreningen har adgang til ét eller flere fiskevande, som man så får adgang til for et større eller mindre beløb. De mest populære foreninger er de der har adgang til lakseåer og havørredåer i Danmark. Det er der penge og prestige i. Altså intet eller ganske lidt med lystfiskeri at gøre. Nogle laksefiskere vil påstå at de slapper af ved åen og hygger sig med de enorme danske laks, ganske som en lystfisker vil gøre det. Det modsatte kan hyppigt ses i måden der ageres på, både før og efter en fanget laks. Derudover også i udstyret og tøjet. Herunder brands og pris… Måden man taler om fiskeri på afslører desværre ofte, at de fleste sportsfiskere gerne ser sig bedre end en såkaldt almindelig lystfisker. En lystfisker som sidder med en prop og almindeligt tøj ved åen og fisker. Det pudsige er naturligvis, at det fortæller mest om hvor lille en sportsfisker-person der er tale om. Og dem er der mange af indenfor denne “sportsgren”.

Forklaringer

Sportsfiskeren går ofte efter den fisk, som kan give mest omtale, eller flest fisk i det hele taget af samme grund. Det gælder uanset om man taler om kystfiskeri, medefiskeri eller f.eks. ferskvandsfiskeri efter de helt store rovfisk osv.

Udstyret er ofte dyrt, selvom det ikke behøver at være det. Kendte mærker som Simms, Orvis, G-Loomis og Hardy m.fl, skal vise at de er med på moden. Disse “modedyr” indenfor sportsfiskeri, kan også findes hos kystfiskere. Kystfiskere som ikke nødvendigvis er medlem af en sportsfiskerforening, men som har behov for at være med, med på moden og indenfor i varmen hos- og placeret på, den mest ligegyldige gren af lystfiskeri.

Foreningsfolk er ofte fremme i skoene, når det gælder alle andre. Hvis en kystfisker fanger en farvet gydemoden fisk på kysten, kan det påvirke sportsfiskeren fra åen i en sådan grad, at vedkommende skriver en “sviner” til personen der har delt fangsten. “Hvorfor er den hjemtaget!?, den skal have en chance for at komme op i åen og gyde!?” og så videre… Den selvsamme sportsfisker går i månedsvis og fisker efter ørrrederne i åen og tilmed dræber mange af dem han/hun fanger. I åen hvor fisken endeligt er nået op for at gyde.

Foreningerne i Danmark sætter gerne grænser for, hvor der må fiskes på kysten. De glemmer i mange tilfælde desværre, at sætte grænser for sig selv, sine medlemmer og eget fiskeri i åerne. Egentlig burde ørreder og laks i alle vandløb, hvor de så kan gyde være i fred. Men det er der vel ingen penge i? Hvis man virkelig bryder sig om vandløbets ve og vel, samt alle fisk deri, kan det vel ikke være noget problem…

Arbejdet med åerne?

En sportsfisker og foreningen han eller hun er tegnet medlemskab i, gør ofte opmærksom på alt arbejdet der gøres langs åerne fra foreningernes side. Der placeres gydegrus, laves å-genopretninger og grødeklipning etc. Hvilket er godt. Men man glemmer at nævne, at det er for pengenes skyld langt hen ad vejen og… At det mest af alt gøres så medlemmerne fanger flere fisk. En forretning drives.
Fakta er at foreningens medlemmer tager flere fisk fra åen end de sætter tilbage. Her taler jeg ikke om en genudsat fisk, men elfiskeri og strygning af fisk. Hvorfor hører man ikke om det? Man taler ikke om at der i nogle åer nu er så mange laks, at der stort set ikke er plads til andre fisk. Havørreder, stallinger og bækørreder eksempelvis. De bedste havørredåer i Danmark har ikke den store opgang af laks. De bedste åer til lystfiskeri efter bækørreder ligeså.

Igen det er skønt åerne bliver passet. Men hvis det er for fiskenes skyld, så gør det der skal til for, at de kan komme op i de danske vandløb for at gyde, og lade dem gøre det uden forstyrrelser, som at blive fanget.

Sportsfiskeri på et landsdækkende plan

Ordet prestige går igen i alle former for sportsfiskeri i dag. Der er prestige den store karpe, sandart, aborre, gedde, suder, regnbueørred, bækørred, havbars, pighvar, havørred og laks m.fl.

Mange fisker næsten kun i dag for at kunne lægge op på de sociale medier. Mange af dem skriver at lystfiskeri er deres liv. Hvem sagde lystfiskeri?

Mange sportsfisker på den måde, at de repræsenterer noget fiskergrej. De kalder sig selv ambassadører for et mærke. De får måske lidt penge eller noget gratis grej for det. De elsker også lystfiskeri?

Sportsfiskeri er på alle måder, uanset hvordan man vender og drejer det, forbundet med penge. Det har intet med lystfiskeri at gøre. Der er hjul der skal smøres og det kan man ikke uden olie. Det vil sige at noget skal tjenes. Igen, både behov og forretning. (Ikke lyst)

Nogle sidder i timer og fisker efter den store karpe for, at kunne præsentere den agn de har brugt. En agn som er magen til stort set alle andre agn til karper, men fordi den er fanget med den pågældende agn, kan den sælge. Hobby?

Måske er lystfiskeri den eneste hobby i Danmark, udover ridning, hvor vi bare må pine dyr uden nogen tar sig til hovedet. Eller hvad?

Stikker man hul i en fisk, et levede væsen. med sin krog for at reklamere for sig selv, sin virksomhed, sin forening, sit brand, så er der noget galt. Det ved jeg alt om… Og det er da heller ikke de mest flatterende mennesker der gør det i reglen.

I årevis har jeg forsøgt at holde fiskeriet på et plan, hvor det stadig kan kaldes lystfiskeri. Jeg har forsøgt at få andre og lystfiskeriet på jorden hvor det hører til. I den process er jeg blevet sportsfisker.

Skal man have en stemme, skal der arbejdes for det. Hvem sagde lystfiskeri?

De mange tyve

På grund af de mange penge som er i lystfiskeri i dag, har det vist sig at mange danskere er uden moral og etik. Danske blinkproducenter bliver kopierede af grejmastodonter og hinanden. Mange designs er decideret stjålede. Læs om ét af dem her: Blink…

Tekster om lystfiskeri stjæles konstant, nogle bliver endda ikke engang omskrevne. Staten er gået ind i lystfiskeri. Fishing In Denmark. De startede ud med at “låne”, tekster fra andres sider. Mine inkluderet. Fisketurisme er blevet så stort, at staten nu er min direkte konkurrent og oven i købet stadig med nogle af mine tekster.
Læs om det usunde ved fisketurisme her: Fisketurisme…

Idéer stjæles i et væk. Nogle laver fiskevideoer fra et område, hvor en anden lige har været og selv lavet en, og derved vist der er fisk. Dem der kommer nummer to, fortæller ikke at de har fået nyheden fra den første, men udtaler istedet at det var dem selv, der havde regnet den ud. Det er decideret ulækkert.

Intet er sikkert i et land, hvor de fleste ikke vil arbejde for succes, men forventer at få den serveret eller stjæler den.

Mine tekster fra mine sider er blevet brugt i flere fiskevideoer på youtube. Nogen sportsfiskere pynter sig altså med lånte fjer. Og nogen af dem er ganske kendte indenfor branchen.

Sportfiskeri står for alt det der er skidt med det at fiske. Langt hen ad vejen…

Lystfiskeri, hvem sagde lystfiskeri?

Meningen med ordet lystfiskeri er definerbar. At fiske af lyst. At nyde naturen. At fiske for at fange aftensmaden. At fiske for at fiske og for at være ude. At nye stilheden væk fra alt derhjemme og på arbejdet samt meget, meget mere.

At rovfiske, at fange fisk for at booste selvtilliden eller at reklamere, er helt ude af billedet og termen.

Uanset om man er sportsfisker eller lystfisker, kan man ikke sige sig fri for at fange flere fisk end hvad nødvendigt er. Hvis man da fisker for at spise. Ellers er intet fiskeri nødvendigt, hverken sportfiskeri eller lystfiskeri.

Her er et “tyndt” eksempel – en historie fra mit eget “lystfiskeri”.

Det er en stille dag ved åen. Solens stråler går igennem vandet og alt under overfladen er pludselig synligt. En stor ørred står dernede, men jeg kan ikke se hvilken laksefisk/ørredart der er tale om. Både opstrøms og nedstøms for ørrreden går strømskallerne højt og spiser sagte fra den insektfyldte overflade. De små stryg glittrer og harmonerer med lyden af det rislende vand. Her har jeg det bedst.

Jeg blev 12 år for nogle måneder siden og købte mig en ny fluestang for mine fødselsdagspenge. Den er flot og en anelse gennemsigtig synes det og elegant. Det nye kork og måden spidsen i den anden ende vipper på, når jeg forsøger at mærke dens auktion, nærmest stresser mig i min klargøring. Jeg kan ikke vente. Det sitrer indeni…
Fluelinen føres igennem øjerne, som jeg står der med et halvt øje på ørreden. Den har ikke været ved overfladen endnu. Kan jeg få den op til min minimalistiske tørflue?

Jeg får fluen bundet i mit forang, en nylonline. 0.20 mm. Ørreden er væk!! Måske løftede jeg stang og arm for højt, da jeg skulle have ordne det hele?

Fiskeriet

På den anden side af åen er et træ. Under den går strømskallerne op i ét væk. Måske har jeg skræmt den ud i de dybere høller. Måske kommer den tilbage?

Jeg går i position for at kunne kaste til strømskallerne under træet. Det første kast ligger ikke så godt. Forfanget gik nærmest også i ét med fluelinen. Jeg trak vejret og kastede igen. Fluen landede 5 meter opstrøms for skallerne og flød naturligt nedstrøms imod dem.

Hug, modhug. “Yes der er bid”, udbryder jeg højt. En smuk strømskalle har taget min flue og ligger nu i min hånd. Jeg nyder dens strømlinede sølvkrop og lille smukke “ansigt”. Den gisper et par gange og jeg skynder mig at afkroge den og sætte den tilbage i vandet. Sådan går det i et par kast. Skallerne tager fluen og jeg finder det enormt hyggeligt og morsomt. både visuelt, men også de små korte fights.

Ørreden er stadig ikke nogen steder at se. Jeg sætter mig ned og nyder roen. Et par svaner flyer over mig og kalder ned til mig med deres karakteristiske lyde. Jeg forsøger at gengi lydene, men må flove mig lidt, da intet af det der kommer ud nærmer sig.

“Det har jeg i de seneste år øvet mig på at blive bedre til. Hvorfor? Det kan jeg ikke svare på.” (2017-2023)

Et kast mere kan jeg dog præstere og det gør jeg så. Fluen ligger atter nogle meter opstrøms for strømskallerne under træet. Mine øjne er fast fokuserede på fluen og ligeså håbefulde, som når jeg venter på at julgaverne må åbnes. En drengs håb og evigt ukuelige tro.

Fluen er suget ned i en stor hvirvel. Et tungt hug forplanter sig i stangen og jeg har allerede et stoppet hjerte, som jeg kan smage, da det nu ligger lige under drøblen og ude på halvdelen af tungen. Suget bliver til et dybt dyk og fisken stiller sig i dybet. Det dybe høl gemmer nu på min drømmefisk, som har gemt sig dernede. Men den har min flue i munden. En chance er skabt…

Jeg trækker vejret så dybt jeg kan. Roen kan jeg dog ikke finde og forsøger istedet at presse fisken ud i strømmen, hvor den kan bruge nogle kræfter. Ikke en bevidst handling på dette tidspunkt, men det lyder godt for historien.

Efter pres fra to forskellige vinkler kommer den til syne dernede. Den lægger siden til strømmen og jeg kan se at den er blank. “Det er ikke en bækørred”. Sætningen gentager sig et par gange i mit hoved. Jeg tæt på hyperventilerer efter den nye viden og kan ikke være i mig selv. “Den skal jeg have med hjem til mine bedsteforældre og min mor!”

Fighten er intens, jeg ryster. Intet har ændret sig på den front i nyere tid. Det her lever jeg for.

“Intet net”. “Intet net”. “Hvad gør jeg?”

Den store ørred har slugt den lille tørflue, det kan jeg se. “Er forfanget tykt nok?”

Ørreden begynder at vise træthedstegn. I ny og næ ligger den sig om på siden, men hver gang jeg forsøger at få den ind, stikker den af igen. Et lille område 20 meter nedstrøms har et lille lavvandsplateau. Der vil jeg forsøge at lande den. Jeg presser fisken med nedstrøms og får den helt ind til bredden. Nu er det nu!

Jeg nærmest skovler ørreden langt op på land og udstøder måske det største jubelbrøl jeg kan mindes af have udstødt.

En 60 cm. og 2,1 kg´s blank nyopstegen havørred med havlus var en realitet.

En oplevelse for livet

Jeg glemmer det aldrig. Heller ikke at jeg havde kangaroo gummisko på. Samt et joggingsæt i hvid, lyserød og blå under fiskeriet og en fiskevest udenpå.

Den slags minder er for mig alt hvad lystfiskeri handler om. Og måske er der for mange tale om petitesser, men hvad med skallerne. Og havde det været en bækørred ville jeg have genudsat den. Det gjorde jeg dengang og gør det stadig når jeg fisker i Danmark. Er det sportsfiskeri indtil det bliver lystfiskeri? Omvendt? Hvad er det egentlig jeg prøver at sige?

I øvrigt er min oplevelse fra Varde Å. Jeg er født i Varde. Mine bedsteforældre boede dengang i Sig og jeg besøgte dem så tit jeg måtte. Da vi flyttede til Aalborg da jeg var 8, tog jeg bussen til Grindsted hvor de hentede mig. Åen kaldte på mig året rundt. Da jeg var 14 cyklede jeg endda ned til dem og åen over 2 dage. Stoppede og overnattede ved Karup Å på vejen og fiskede der. Herligt.
Min morfar/bedstefar tog mig med til Varde Å fra jeg var 4 år gammel. Vi sad med prop og orm og fiskede efter ål, skaller, aborrer og bækørreder. En god side af barndommen.

Lystfiskeri er for de fromme og sunde

Efter min mening kan man kun dyrke sund og ægte lystfiskeri, hvis man fisker for at spise det man fisker efter. Når fisken er fanget nyder man naturen og fangsten. Hvad skal man egentlig med mere?

Hvem har lyst til at ødelægge et levende væsens mund for sjov og ikke for mad?

Langt de fleste. Mig selv inklusiv.

Når jeg spørger, Hvem sagde lystfiskeri?, så er det kun en titel på en artikel ledt af tanker, som ofte hjemsøger mig. Når jeg ved hvor de flyder hen næste gang og om jeg en dag finder et svar eller måske flere svar, hvilket er det mest sandsynlige, så kommer jeg igen.

Jari

Læs også: Gedden og menneskesynet…