Laksefiskeri i Varde Å
Laksefiskeri i Varde Å – information
Laksefiskeri i Varde Å foregår fra d. 16. april til og med d. 31. oktober. Der er kvoter på laksene. Både for hvor mange der må fanges hvert år/hver sæson, men også for hvor mange hver lystfisker må hjemtage. Hver lystfisker må tage én laks med hjem pr. sæson. Fanger man ikke den inden kvoten er opbrugt får man ingen det år. Det betyder dog ikke at man ikke må fiske efter laksene og fange dem, de skal bare genudsættes. Der er både sat kvoter for laks over og under 73 cm. Den årlige kvote er opdelt i 2 hvor den ene halvdel kan opfiskes i starten af sæsonen og den anden i den senere ende af den…
Laksefiskeriet er kun en brøkdel af muligheder for lystfiskeri i Varde Å, men desværre er alt styret af laksenes tilstedeværelse i åen. Her mener jeg både priser, sæson, fiskemetoder og begrænsninger deraf, samt mulig lukning af åen når vandet bliver for varmt i sommersæsonen.
Laksefiskeri i Varde Å er blevet en pengemaskine, men det ændrer ikke på at det er en fantastisk mulighed at have i lille Danmark.
På den mere positive side skal nævnes at laksene i Varde Å er så store og i perioder så mange, at både svenskere og nordmænd kommer hertil for at fiske efter dem.
Man kan køre til Varde Å på kun 16 minutter fra Vejers Strand Camping. Vil man til de bedste fiskestrækninger i åen, skal man køre ca. 25-35 minutter. Åen er inddelt i Zone 1. og Zone 2. (klik på zonerne for at se kort)
Fiskekort til Varde Å og Statens Fisketegn
Man kan købe fiskekort til Varde Å og de tilhørende åer her: Information om fiskekort…
Det er også et krav at man har erhvervet sig Statens Fisketegn. Køb det her: Fisketegnet…
Bøder og udelukkelse fra Varde Å er i langt de fleste tilfælde straffen for ikke at have nogen af delene.
Laksefiskeri i Varde Å – fangstmetoder
Laksene kan fanges på mange måder. Bl.a. via. medefiskeri, spinnefiskeri og fluefiskeri.
Fluefiskeren bruger ofte tungere grej fra klasse 8-12 og mange bruger tohånds fluestænger. Laksene i Varde Å bliver da også særdeles store og en laks på 16 kg. er ikke så sjælden som nogen måske kunne tro. Åen rummer også langt større laks. En synkende line er også at foretrække da laksene ofte er helt nede ved bunden. Ikke altid, men oftest. Synk 5-7 line er at foretrække men da der er tale om lystfiskeri er der utallige meninger, metoder og opsætninger, så vejene er for så vidt frie…
Langt de fleste klassiske laksefluer og ikke klassiiske laksefluer fungerer. Rent faktuelt virker også hver en større havørredflue og nogle geddefluer.
“Fluen” fanger mest hvis laksefiskeren tror på den…
Spinnere er ofte det mest effektive. Udfordreren skal dog findes i regnormen. At dyrke laksefiskeri i Varde Å med prop og orm eller kun et lod og en orm står bag utrolig mange laksefangster pr. år. Det er da også en meget hyggelig fiskeform.
Spinnerne der benyttes til laksene i Varde Å er hyppigst de såkaldte kondomspinnere. Varianterne med sort krop, gul krop, rød krop og sølv- eller kobberblade er de mest populære. Også den klassiske Mepps Aglia i str. 4-5 er givende og derfor også populær. Samme spinnerblade farvemæssigt men med gul og rød krop.
Man kan også fange laksene med blink. De mere aflange gennemløbsblink brugt til havørreder langs de danske kyster og i de danske fjorde er meget effektive. De kan hænge i høllerne, i svingene samt inde under brinkerne og provokere enhver laks.
Mulighederne er mange.
Knæk og bræk.
Jari – Lystfiskeri Danmark.
Læs mere om laksefiskeri her: Begræns dig aldrig under laksefiskeri…