Lystfiskeri og søcamping
Lystfiskeri og søcamping – en hyggelig kombination
Lystfiskeri og søcamping er lig med gode stunder og familiehygge. Søerne i Danmark er i mange tilfælde lette at nå frem til og enten gratis eller billige at fiske i. For at få adang til de fleste offentlige søer kræves kun Statens Fisketegn. Tegnet gælder for et helt år og kan bruges langt de fleste steder i landet. Køb det her…
Campingpladserne som ligger udtil Danmarks vidunderlige søer er ofte placeret helt ud til søbredden eller tæt derpå.
I søerne kan man fange mange spændende fiskearter. Nogle af de fiskearter som bliver størst kan overstige en vægt på 20 kg. Gedden og karpen er et gode eksempler. Men når der hyggefiskes i søerne er det ofte ikke størrelsen det kommer an på, men mere hyggen og de smukke skabninger, som i alle former og afskygninger er interessante.
Ålen der med sin slangeagtige krop jager imellem vandplanter og sten. Aborren som altid er godt kamoufleret står i skjul eller jager i stime overalt i søen. Skallerne er på evig “vandring” efter insekter og andet godt de kan spise nær overfladen. De store brasener har samlet sig for at “græsse” i et lavvandsområde, som lystfisker kan man ofte se både finne og ryg ude af vandet.
I Danmark har vi flere end 50 ferskvandsfisk. Over halvdelen af dem kan fanges i de danske søer.
Lystfiskeriet i søerne
Lystfiskeriet i søerne har noget for enhver lystfisker. Er man til aktivt fiskeri hvor man kaster ud og spinner ind med en spinner, wobler, jerkbait eller andet, så er der rig mulighed for det. Fangsterne når der fiskes på denne måde kan tælle gedde, sandart, aborre og søørred m.fl.
De der ønsker at sidde og slappe af ved søbredden med en porp eller et flåd kan også gøre det. Denne fiskemetode kan også bruges til selv de største rovfisk i søen. Her bruges f.eks. en skalle som agn istedet for eksempelvis en regnorm.
At sidde med en lille prop og fiske med regnorm efter ål, skalle, brasen, aborre, suder, karusse og karpe m.fl. er ren afslapning. Det er også den bedste måde at introducere lystfiskeri til børn på. Her kan de sagtens være med og de skal ofte ikke vente så lang tid på at få succes.
Når der fanges flere fiskearter får man også hurtigere et indblik i, hvad der er muligt og hvilke vidunderlige skabninger der findes under vandoverfladen.
Her er tale om lystfiskeri som virkelig kan bringe familien sammen.
Flere af fiskearterne i søerne rundt om i landet er delikate spisefisk. Når man bor på en campingplads er der rig mulighed for at grille de friskfangede fisk umiddelbart efter endt fiskeri. Det gør oplevelsen større og mere fyldestgørende. At fange sin egen mad kan noget på flere planer. Hvad det gør for en indiviuelt finder man ud af i det det sker.
Campingpladserne
På mange af de danske campingpladser kan man f.eks. lejer hytter. Nogle lejer også campingvogne ud og andre endda ferielejligheder m.m. Glamping er også en mulighed.
Har man sit eget telt med kommer virkelig tæt på naturen. Læs mere om det her: Teltcamping…
Lystfiskeri og søcamping er ofte også lig med lystfiskeri fra f.eks. en kano, robåd eller kajak. Mange af campingpladserne tilbyder udlejning af minumum én af de 3 nævnte muligheder.
En stille dag på søen er noget ganske særligt. At have noget at sejle i betyder også adgang til flere fisk og fiskepladser i søen.
Man skal altid have i mente er der naturligvis er langt mere arbejde i at sejle rundt. Der er også mindre plads og ofte er fiskeriet på den måde mindre bekvemmeligt. Det er dog en smagssag.
Jari