Osbæk

Jari med en havørred fanget ved Osbæk.

Osbæk – beskrivelse

Osbæk (fiskepladsen) består af en lille vig, som ofte i vinterhalvåret viser sig givtig, når det kommer til chancer for havørred-fangst. Ørrederne trækker gerne ind i stimer, og der kan i perioder være mange i området ad gangen. Også større fisk kan fanges ved denne plads i Augustenborg Fjord, havørreder fra 55-65 cm. Fisk over 70 cm. er sjældne på denne fiskeplads.

Vær opmærksom på følgende: Der kan være dage med mange grønlændere, i den kolde tid, inde på pladsen. Grønlænderne, de mindre og ikke gydemodne blankfisk, er fremtidens store havørreder. Tag et par stykker, måske kun en enkelt med hjem, og lad dem vokse sig større, så de kan nå at videreføre slægten, mindst én gang eller to.

Det samme gælder på flere fiskepladser i fjorden, bl.a.  Stevning Nor.

Område + parkering ved Osbæk

Denne fiskeplads ligger ved Osbæk by.

Der kan parkeres her: Parkering

Husk at gå langs læhegn og ad de stier der er. Det er privat jord man går på, så tag hensyn hver gang du er ude.

Tilgængelighed

Waders er et “must” på denne fiskeplads. Ankommer man dog til vandet i enden af vigen, kan man sagtens fiske fra land. For at få adgang til hele området, er waders vejen frem.

Fredningsbælter ved Osbæk

Der er fredet fra d. 16. september til d.15. marts ved denne fiskeplads i Augustenborg Fjord.

Årstider

Før og efter fredningsperioden.

Anbefalede agn til denne fiskeplads ved Augustenborg Fjord

Sen efterår og tidlig forår: Brun, rød/sort, lyserød, hvid/lyserød  – på blink , kystwoblere og fluer.

Nogle dage er sølvfarvede, aflange blink gode her, typisk i starten af efteråret, samt sen forår. Det samme gælder for blink  eller kystwoblere i hvid/grøn.