Start småt med de små, når lystfiskeriet skal introduceres
Start småt med de små, når lystfiskeriet skal introduceres. En sætning, som ikke kan gentages nok… Start småt med de små, når lystfiskeriet skal introduceres…
En fisk er en fisk og jeg kan ikke huske hvor mange gange, jeg har haft børn med ude ved vandet. Typisk for at fange den første af slagsen. Fælles for alle turene og oplevelserne var, at den første fisk, er et sjovt og spændende bekendtskab. I nogle tilfælde, et skræmmende lille og uforklarligt levende væsen, uanset størrelse eller art.
At fortælle om fisken når den er fanget, giver på sin vis også et tilhørsforhold til fisken, og via. den vej, kan en interesse i den ene eller anden retning, være skabt.
En fisk er dog ikke “bare” en fisk. Hver art har betydning for økosystemet og hver art har sine helt egne finurligheder. Altsammen noget som gør hver fisk unik og til tider ret betagende.
De “nemme” begynderarter
Her er tale om fiskeri fra land, og fra steder som er fremkommelige for børn.
Skalle
Den fine skalle er at finde i de fleste søer, moser, åer, bække og brakvandede fjorde m.m. En skalle bliver typisk ikke mere end ca. 14 år gammel, Men da den indgår i de fleste rovfisks- og rovfugles vifte af byttefisk, når den sjældent sin maksimale levealder. Selv spiser den små insekter, alger, vanddyr og vandsnegle m.m.
En skalle over 1 kg. er i nogle få fiskevande, et ganske normalt syn. De kan endda blive en smule større, men generelt er en skalle i den størrelse et særsyn.
Skallen er for de fleste ikke en spisefisk. Med sine mange ben og sin generelt lille størrelse, skal der også en del til for at mætte bare én person. De fleste vil nok også sige, at smagen ikke er den bedste indenfor fiskeverdenen.
Hvordan fanger man en skalle?
I søen og alle andre steder, kan man fange skaller med alm. regnorm, brød og majs.
En lille prop og en krog er ofte nok til, at lokke de små sølvfarvede fisk til hug. Brug gerne så små kroge som muligt, da skallerne for det meste er små. De har desuden heller ikke ret store munde. Proppen må gerne være så lille som muligt. For det første, er det næsten altid sådan, at skallerne ikke er ret langt ude fra bredden. Man behøver derfor ikke kaste langt med en stor prop, som man har belastet med en tungt lod, for at få den til at stå rigtigt vandet. Derudover kan en stor prop skræmme fiskene. Det kan desuden være sværere for skallen at hive proppen under, og derfor for os der fisker, sværere at se om der er bid. Småt er godt når der fiskes efter skaller.
En skalle spræller ofte meget når man hiver den op, og det skader ikke at vise lidt respekt for fisken, som trods alt kæmper for sit liv. Hav gerne en tang med til at løsne krogen bedst muligt, og når skallen er fanget, så lad endelig barnet studere den. Medbring evt. en spand, fyld den op med vand og se så den flotte fisk svømme rundt deri. Men opbevar den maks 2-3 minutter.
Hvis barnet – han eller hun tør, så lad dem holde den lidt og evt. her fortæl lidt om fisken.
Hvis man som forældre etc. ikke forholder sig roligt til fiskens sprællen og fangsten af denne, så gør børnene det heller ikke.
Skallen er en levende skabning, som bringer glæde og undren hos børn. Hos mig ligeså.
Aborre
Aborren er en spændende rovfisk. Den kan fanges i de samme fiskevande som skallen. Altså i søer, moser, åer, bække og brakvandede fjorde. Aborren jager ofte i stimer og det er ikke usædvanligt at se 5 eller langt flere jage sammen. Aborren er også enormt nysgerrig, og kan stirre på en orm længe, før den vælger at gå efter den eller bare svømme væk. De helt store aborrer fra ca. 1,5 kg. og op, er der ikke mange af, men de er der. Og når en aborre når den størrelse, spiser den alt fra små insekter og småfisk, helt op til en større skalle, en krebs, eller en mus- på vej over søen.
Aborren går heller ikke af vejen for at spise sin egen artsfæller.
Aborren smager fantastisk. Den er ren i smagen og forholdsvis kødfuld. Der må ikke krydres for meget, da næsten alt man kan putte på, vil overtage smag og smagsoplevelse af selve fisken. Lidt salt, lidt peper og så på panden med smør eller på grillen. lækkert!
Hvordan fanger man en aborre?
Aborren er en rovfisk. Med sine striber og til dels, grønne og sorte farver, kan den camouflere sig og gemme sig mellem rødder, samt grøde. Gemt dernede venter den på byttedyr og fisk, så den kan lave et overraskelsesangreb. Samtidigt kan den bruge sin camouflage til at gemme sig for gedden, som gerne spiser aborrer og som oftest lever i samme vandhuller, åer m.m. som aborren selv.
Generelt jager aborren dog i stimer, midt i- eller højt i vandet.
Vi som lystfiskere kan fange aborren med spinnere, orangefarvede spinnere, sølvfarvede eller kobberfarvede m.m.
En spinner kan dog være skridt nummer 2 for et barn. Spinneren skal nemlig kastes ud og spinnes ind, så bladet på denne roterer. Det er ikke altid lige nemt at få til at fungere, uden kendskab til hjul, stang og spinner. En spinner skal ligne en fisk.
Der er et utal af agn og fangstmetoder til aborre, men den enkleste at starte med for et barn, er en prop, en krog og en orm.
Aborren elsker orm, ofte så meget, at den bliver ved med at bide indtil der ikke er mere orm tilbage på krogen. Brug, ligesom til fiskeriet efter skalle, en mindre krog og en mindre eller lille prop. Aborren har dog en stor mund, uanset størrelse, derfor er det vigtigt at lære dit barn, at reagere med det samme proppen går under eller løber afsted. Aborren sluger nemlig hele molevitten så hurtigt den kan. Og så kan det være svært at genudsætte den. Ærgerligt hvis den er for lille.
Husk på! Aborren har pigge. De er ikke giftige, men kan gøre ondt at stikke sig på. Aborren er alligevel en god start-udfordring til børnene og man kan lære at passe på sine fingre her. Hav altid en krogløser med, hold aborren på følgende måde. Tag fat i undermunden og hold aborren på den måde, men… Selv “erfarne” lystfiskere bruger den nævnte metode, dette uanset størrelse. Det er en fejl. Hvis man vil genudsætte en stor aborre, er det ren logik at: Hvis aborrens mund skal kunne holde dens egen vægt – eksempelvis over et kg.- i mundtøjet alene, kan det af logiske årsager ikke være godt for fisken. I stedet kan man løsne krogen nede i vandet og lade den svømme eller holde om den. Dette gøres ved at lade håndfladen glide fra hovedet og tæt ned over ryggen på den, så rygfinnen og piggen ligges ned og holdes på plads. Det er også muligt at holde en aborre forsigtigt med hånden nedefra, omkring maven.
I øvrigt: Aborren har ikke spidse tænder, derfor kan den holdes i munden.
Vidste du, at man også kan fange aborrer i nogle af de danske fjorde? Bl.a. Ringkøbing Fjord og Randers Fjord. Læs mere om aborrefiskeri i fjordene her: Aborrefiskeri i Randers Fjord… – Aborrefiskeri i Ringkøbing Fjord…
Ifølge DTU Aqua er aborren søens vigtigste rovfisk. Bl.a. på grund af dennes regulerende effekt. Aborren spiser diverse fredfisk og deres yngel. Det er medvirkende til, at søerne m.m. holder en renhed og klarhed. De æder også deres egen yngel, som gør at der ikke er for mange aborrer. For mange aborrer kan virke modsat. Det vil sige fremfor regulerende, så decideret udrydende.
Ålekvabbe
Den nærmest nuttede og velsmagende ålekvabbe, holder typisk til langs mole og kaj, ved bølgebrydere og stensætninger etc.
Ålekvabben er nærmest en tyk mini-version af ålen og kan, ligesom en ål, ingen skade gøre på et barn. Den lille kvabbe har hverken skarpe tænder eller pigge.
Ålekvabben bliver max. 50 cm. lang og ca. 10 år gammel. Men ålekvabber i den størrelse er meget sjældne. De fleste ålekvabber ligger imellem 20 og 30 cm.
Ålekvabben er stort set altædende. Småfisk, krabber, mindre skaldyr, muslinger og børsteorm m.m. er altsammen noget man kan finde i ålekvabbens mave.
Hvis man ikke vil spise den, kan den være i en spand med vand og kan “leges” med, i et par minutter, før den sættes ud igen. Men ligesom alle andre fisk, er den skrøbelig, så børnene skal lære at holde evt. om den, uden at klemme, men nærmest bare lade den ligge i hånden.
Den snor sig, ganske som en ål, men det er der ingen farer ved.
Ålekvabben kan steges som en ål, er mindre fed i smagen og går godt til persillesovs og nye kartofler, mums!
Hvordan fanger man en ålekvabbe?
Fiskeriet efter ålekvabber er ganske simpelt. Et par sandorm eller børsteorm, et forfang med 2 kroge og et lod forenden er alt der skal til. Bemærk dog, at børsteormen kan nive, det gør ikke ondt, men kan virke forskrækkende på børn såvel som voksne.
Der kastes ud og man lader derefter forfang og orm falde til bunden. Så afventer man hug. Når det hugger kan man give tilslag/modhug ved at hive i stangen, og derefter håbe på at ålekvabben sidder fast. Hvis man kan mærke konstant bevægelse i stangspidsen og modstand, kan man roligt rulle op og se hvad der har bidt på.
Et forfang kan købes til billige penge i de fleste grejbutikker, til max. 20 kr. pr. stk.
Læs mere om ålekvabben her: Ålekvabben – hvor blev den af?
Fladfisk
Fra de fleste strande og havne, samt fjorde i Danmark, kan man fange rødspætter og skrubber. De populære og velsmagende fladfisk er stort set overalt i Danmark.
De sjove, af udseende fisk, er som regel også et hit blandt børn. Øjnene sidder nærmest ovenpå fisken, så den kan grave sig ned i sandet, men med øjnene over det, for at se efter føde eller farer i området. Den flade fisk er også sjov at røre ved, med en ru overside og en forholdsvis glat underside.
Munden vender også sidelæns og det er i det hele taget en spændende skabning.
De fleste børn kan godt lide stegte rødspættefiletter og finder man ud af hvor fladfiskene er, er de både mere velsmagende, billigere at fange end at købe, og til tider større end hos fiskehandleren.
Hvordan fanger man en fladfisk?
Her bruges typisk et ganske alm. købe-forfang m. 2 kroge og et lod. Man kan også lave sit eget. På krogene kan man bruge børsteorm, skalrejer, sildestykker, makrel-stykker/strimler eller evt. alm. frostrejer uden skal. Kast ud og afvent hug. Giv gerne tilslag/modhug og rul lidt ind for at mærke om fisken stadig er på.
Ude foran flere campingpladser i Nordjylland kan man fange fladfisk: Se flere af dem her: Campingpladser i Nordjylland…
Start småt med de små – Grej og udstyr
Til fiskeriet efter arterne i denne artikel, kan man bruge fiskestænger fra 6-8 fod. alt over er for voldsomt og ganske unødvendigt. Kastevægt: Alt fra 5 gram op til 30 gram. Ikke kraftigere. Stivhed i stangen: blød/mellem/allround. Fiskehjulet må gerne have størrelsen 2500. (Spørg evt. din grejforhandler om dette)
Brug det ganske udmærkede nylon/monofil-line i 0.22 – 0.30. mm.
Nylonlinen er også en god beynderline til indlæring af knudebinding.
Andre muligheder
Jeg kunne have valgt at tage ål med, sild og hornfisken, som er nemme at fange m.fl. Men ålen ligner en slange og er derfor nok ikke altid den bedste startfisk, jeg startede dog selv med den, men har erfaringer fra nuet, der peger i en anden retning. Derudover, hornfisken kan være noget af en mundfuld at have med at gøre første gang, desuden har den tænder og kan bide ret hårdt i kampen for sit liv.
Sildefiskeriet kræver et sildeforfang, i de fleste tilfælde. Et sådant forfang har ofte 5 kroge eller flere og kan være ret svær og en smule farlig, at have med at gøre som begynder.
Mange tager til put and take søen når børnene skal læres op. Det er også en nogenlunde god ide, men hvis der ikke er en børnesø, kan man både løbe ind i enorme fisk op til 10 kg, som intet barn selv kan hive ind, uden hjælp. Og det kan tage glæden fra dem. Man kan også fiske forgæves en hel dag. Put and take ørreder kan være ligeså svære at fange, som en havørred fra kysten.
Keep it simpel, start småt og så kan børnene selv vælge, hvor den næste udfordring skal ligge og føre dem hen.
Der er mange flere spændende fisk i Danmark, men de 4 ovenstående, er dem jeg mener egner sig bedst til en god start.
Start småt med de små, når lystfiskeriet skal introduceres.
Rigtig god tur.
Jari
Læs mere om hvilke fiskearter man kan dyrke lystfiskeri efter i Danmark og hvordan man fanger dem her: Sådan fanges fiskearterne…