Stevelt
Stevelt – lystfiskeri
Stevelt er en fiskeplads i Haderslev Fjord. Den smalle, lækre fjord er spækket med havørreder og fjordørreder. Yderfjorden omkring Stevelt er givende året rundt. Pladsen er kendt for store havørreder over 80 cm., som typisk bliver fanget over en af de mange muslingebanker langs pladsen. Oftest om foråret og om efteråret.
Vandet koger desuden af hornfisk fra maj måned og ca. 3 måneder frem. Havørrederne kan dog fanges hele året rundt. Fjorden ligger kun 9,3 km. fra Gammelbro Camping og er absolut et besøg værd.
Vand og bundforhold ved Stevelt
Ved Stevelt kan man vælge at gå til højre eller til venstre, når man ankommer til parkeringspladsen. Parkeringspladsen ved den lille “bådhavn” for enden af Steveltvej. (Kør efter nr. 79) Det er dog ikke tilladt at parkere på selve parkeringspladsen, men der er plads til 2 biler lige før man kører i vandet, for enden af vejen.
Går man til højre, er der nogle store sten, en middelhård bund og små tangpletter. Og efter at have nået “hjørnet”, en forhøjning i bunden, som er ret markant. Man kan her vade helt ud til sejrenden på forhøjningen og affiske de mange muslingebanker i området, samt skrænterne m.m.
Går man til venstre, ind i fjorden, er der en strækning med bl.a. små tangpletter, store sten, muslingebanker, tangbælter, sand/mudderbunds-områder og stenet bund få steder. Ved hjørnet, hvor området indsnævres er en kæmpe muslingebanke.
Går man efter hjørnet langs sivene, finder man blød bund og få mindre muslingebanker samt fordybninger i bunden. Denne strækning er også ganske givende.
Årstider – fiskearter ved Stevelt
Havørred og fjordørred: Havørreden og fjordørreden kan fanges i Haderselv Fjord året rundt. Stevelt-området, er især ganske givtig uanset årstid.
Mindstemål: 40 cm. I Haderslev Fjord og i resten af landet er det kun de farvede fisk som har en fredningsperiode – fra d. 16. nov – 15. jan, dog med enkelte undtagelser. (ikke relevante her)
Dvs. at fisk i yngledragt skal genudsættes. I fredningsperioden må du kun tage helt blanke fisk med løse skæl med hjem. Farvede fisk nænsomt genudsættes.
Hornfisk: Hornfisken er at finde i Haderslev Fjord fra maj måned og ca. 3-4 måneder frem.
Intet mindstemål og ingen fredningstid.
Fangstmetoder:
Havørred: Havørrederne og fjordørrederne i Haderslev Fjord ved Stevelt, fanges både på flue og spin. Kobberbassen (flue) er den bedst fangende flue generelt i fjorden, men diverse rejefluer virker også. Hvid, grå, lyserød, brun og sort rejeflue.
Blink der fanger kan nævnes meget kort. Ren hvid, tobis, brun/hvid – grå/hvid eller grøn/hvid, samt kobber og rød/sort. Der findes ikke bedre farver til Haderslev Fjord.
Det er vigtigt, som det er i alle andre fjorde og langs de danske kyster, at affiske helt inde ved kanten. Fiskene kan stå og står også i vand under 20 cm. i vanddybde.
Man kan også fiske med regnorm i fjorden. Det gøres bedst og mest effektivt med et kasteflåd/bombardaflåd. 2 meter forfang fra flåd til krog er nok, hvis flåddet er glasklart. (“usynligt”)
Kast ud, lad ormen synke lidt og træk langsomt ind.
Hornfisk: I fjorden ved Stevelt, hugger hornfiskene og havørrederne på det samme som havørrederne.
Læs mere om fiskeri efter hornfisk: Klik her…
Knæk og bræk ved Stevelt.
Jari
Se fiskevideoer fra hele Danmark her: Fiskevideoer fra Danmark…