Tag færgen til Als

Tag færgen til Als

Tag færgen til Als – kystfiskeri

Tag færgen til Als fra Bøjden på sydvestsiden af Helnæs Bugt. Als byder på noget af Danmarks bedste kystfiskeri efter havørreder.

På grund af bl.a. Dyvig, Augustenborg Fjord og Als Sund, er der havørreder at fange på Als hele året rundt. Rundt om øen fanges flere havørreder fra 3-6 kg. pr. km. end de fleste andre steder i landet. Når man fisker langs ydersiden af Helnæs om foråret og om efteråret, samt i aften- og morgentimerne om sommeren, kan man opleve noget nær det samme fiskeri. I nogen grad…

Turen tager ca. 50 minutter, så man kan sagtens bruge Als som et alternativ, når fiskeriet er trægt fra Helnæs og i bugten. – Frem og tilbage på én og samme dag.

Augustenborg Fjord

Fjorden er lavvandet og nem at komme til flere steder. Der er mange fiskepladser som er nemme at vadefiske langs rundt om i fjorden. Havørrederne fanges hovedsageligt om foråret, efteråret og om vinteren. På grund af Augustenborg Fjords generelt lave vand, er der ofte iltsvind om sommeren når den er varmest.

Als Sund

Als Sund er god at fiske i året rundt. Den er let at komme til og holder ofte nogle ret store havørreder. Under de absolut varmeste somre kan der være en del iltsvind både syd og nord for sundet, hvilket sjældent er godt for fiskeriet.

Dyvig

Dette spektakulære lille sted skal opleves. Forår, efterår og vinter. I de små vige fanges der mange store ørreder under de tre årstider.
Se en fiskevideo derfra og andre spændende steder på Als her: Fiskevideo fra Als…

Kysten rundt om Als

Der er utallige kystpladser rundt om Als hvorfra man kan fange store havørreder. Pladser som er gode året rundt. Både som fluefisker og som spinnefisker har man chancen for de store fisk, fra de mange spændende kystpladser.

Læs alt om lystfiskeri på Als, i Als Sund, i Dyvig og kysten rundt her: Havørredfiskeri på Als…

Tag færgen til Als – book billet

Færgen sejler flere gange om dagen. Man kan medbringe bilen, så man kan nå flere fiskepladser. Men det er også muligt at sejle over uden og påbegynde sit fiskeri både nord og syd for færgelejet. Man kan fiske i begge retninger så langt man vil, da strækningerne begge er ideelle til fangst af havørreder.

Tag færgen til Als og book færgebilletten her: Alslinjen…

Jari