Ulkebøl Krigshavn
Ulkebøl Krigshavn – beskrivelse
Ulkebøl Krigshavn ved Augustenborg Fjord, består på sin vis af 2 vige. I den inderste del af begge vige, er bunden særdeles blød. I vigene kan der fanges havørreder året rundt, men under foråret og efteråret fisker pladserne bedst. Om sommeren kan man med fordel koncentrere sig mere om området udenfor vigene, dog kan der både morgen og aften, være fisk at finde inde i dem begge i sommerhalvåret.
Pladsen affiskes bedst ved at bruge waders. Man kan både fluefiske og spinnefiske efter havørrederne, som ofte er at finde få meter ude fra vandkanten. Det er nødvendigt at fiske hele området af, både langt ud og langt inde, da det ikke altid er et spørgsmål, om der er fisk, men snarere, hvor henne de befinder sig.
Her er tale om en stor lavvandsplads. Kystwoblere og blink, som kan bruges i det helt lave vand er at foretrække.
Prøv evt. 20 grams Jarisen: Læs mere her…
Område + parkering ved Ulkebøl Krigshavn
Denne fiskeplads ligger ved Ulkebøl Krigshavn.
Der kan parkeres her: Parkering
Tilgængelighed
Man parkerer lige ved fiskepladsen. Det meste af den er forholdsvis nem at vadefiske på. Vær dog opmærksom på den meget bløde bund nogle steder. Er man ikke sikker på benene under de forhold, er det en fordel at være to lystfiskere sammen, skulle man ende med at sidde fast.
Waders er et “must” på denne fiskeplads.
Fredningsbælter ved Ulkebøl Krigshavn
Der er fredet fra d. 16. september til d.15. marts ved denne fiskeplads i Augustenborg Fjord.
Årstider
Året rundt – topsæsoner: Efterår og forår.
Anbefalede agn til denne fiskeplads ved Augustenborg Fjord
Sen efterår, vinter og tidlig forår: Brun, rød/sort, lyserød, hvid/lyserød – på blink , kystwoblere og fluer.
Forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn – på blink , kystwoblere og fluer.
Aftenfiskeri i skumringen: Kobber, samt (for fluefiskeren) sort skumflue.